Flere kubik i 2017 Aprilia Shiver, nu er der 900ccm
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Mere power i Shiver

Flere kubik i 2017 Aprilia Shiver, nu er der 900ccm
10/01-2017 kl. 11:33
Anslået læsetid: 2 Minutter

Aprilia har raffineret deres Shiver, fra den oprindelige model der kom i 2007 er Shiver vokset i præstationer med en ny og større 900ccm V-Twin motor. Der er kommet flere hk og bedre bundtræk uden at det er gået ud over Shiver stilen. 

Shiver er en motorcykel med reference i Aprilias succeser på racerbanerne og dermed al den erfaring der kommer af 54 verdensmesterskaber. Det er lækre linjer lige fra forenden og hen til bagenden, som gør Shiver til et godt bekendtskab for øjet. Der er ingen tvivl om at den nye 2 cylindrede V motor leverer kontant og stærk karakter. Det er lækkert at tilføre et rødt ventildæksel, det ser godt ud.

Instrumentbordet er også nyt, det er blevet til et top moderne TFT display der sikrer let læselighed. Displayet er en 4,3” skærm, der tilbyder al den nødvendige information tydeligt, der takket være en lyssensor tilpasser sig til lysforholdene. Samtidig er der tilslutning til din mobiltelefon som tilbydes som et ekstra tilbehør sammen med Aprilia Multimedia Platform system der giver data af forskellig karakter såsom tur hastigheder, vejgreb, forbrug, samtaler og musik mm. 

Traktionskontrol er nu med i pakken, det skaber en grad af ekstra sikkerhed på køreturen, selvfølgelig sammen med ABS. Den nye motor med Euronorm 4, er vokset fra 750ccm til 900ccm. De 90 grader mellem cylindrene bevares og er styret af elektronik af nyeste aftapning. Den forøgede volumen er opnået gennem en længere slaglængde, som forøger den leverede kraft,  hestekræfterne er de samme, men trækkraften i Nm med godt 10Nm og endda ved et lavere omdrejningstal. 

I praksis er der tale om bedre bundtræk med den nye motorkarakteristik. Det burde gøre det sjovere at køre på Shiver, men det har vi tilgode at finde ud af, indtil foråret for alvor tager fat. Aprilia er til at gå til for nye piloter ifølge Aprilia, til de helt unge findes der et kit der begrænser til 35kw så også A2 kørekort brugere kan vælge Shiver. 

Stellet er en unik blanding af rørstel og aluminiumsramme som er Aprilias helt egen stil, og ifølge Aprilia skaber det en helt utrolig stivhed og et let stel i den kombination . Forgaflen er nu blevet en 41mm Kayaba som er fuldt justerbar. Hjulene er blevet 3 eget med inspiration hentet fra Tuono V4 som samtidig er med til at holde vægten nede. Bremsesystemet er udstyret med 2 kanals ABS, sammensat med radial kalibre til at nappe fat om de 320mm store skiver. 

Shiver ser ud til at være en fornuftig pakke, prisen kender vi ikke, men kommer den tæt på sidste års pris er det et stærkt kort i konkurrencen om kunderne.

Del med en ven

0 personer snakker om “Mere power i Shiver

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start