Mest populært i Januar
Hvilke motorcykelrelaterede emner interesserer danske motorcyklister sig for, når temperaturen kryber langt under nul, sneen dækker landet og de firehjulede saltbøsser infiltrerer det danske vejnet?
Det kan du se i listen nedenunder, hvor vi rangerer de 5 mest populære artikler på MagaCin i Januar måned 2021.
#1 – Periodisk syn
Mange går og skruer i et vinterprojekt i årets koldeste måneder, og når foråret melder sin ankomst, øges handelsaktiviteterne med motorcykler.
Det medfører ofte, at motorcyklen må en tur gennem synshallen.
I EU’s planlægger man, at indføre obligatorisk periodisk syn for motorcykler i alle medlemslande… selv om det kun giver ringe trafiksikkerhedsmæssig mening.
Artiklen om netop det emne, var den suverænt mest læste på MagaCin i Januar.
#2 – Motorcykelmuseum brændt
Når man er vild med motorcykler, er det altid trist at høre om motorcyklers tilintetgørelse.
Et stort antal klassiske motorcykler blev flammernes bytte, da verdens højest beliggende motorcykelmuseum TOP Mountain Motorcycle Museum brændte først på året.
Den tragedie ville vores læsere gerne holdes opdateret på.
#3 – 2021 Suzuki Hayabusa
Den ikoniske Suzuki Hayabusa blev i 2018 under stor opmærksomhed erklæret død, begravet, og rygtet genopstanden i 2019.
Genfødslen af Suzuki Hayabusa fandt sted i år ved en online virtuel event på den japanske producents nye SUZUKI MOTORCYCLE GLOBAL SALON, men det var faktisk ikke den officielle præsentation af modellen der fik størst opmærksomhed blandt vores læsere.
For det gjorde Suzuki’s officielle udmelding om, at en ny Hayabusa var på vej.
#4 – Ny nordisk Aprilia distributør
Aprilia’s sportslige kåbeklædte mellemklasse model Aprilia RS 660 samt den mere afklædte søstermodel Aprilia Tuono 660 er rigtig spændende nyheder.
Det synes både vi og vores læsere i hvert fald, og så er det måske naturligt nok, at TMP’s udmelding om at man stopper import af Aprilia og Moto Guzzi samt hvem der bliver ny nordisk Aprilia distributør fanger læsernes interesse.
#5 – Fra Springfield til Horsens
Indian Motorcycle fejrer i år 120 års jubilæum, og MagaCin har kigget nærmere på mærkets genrejsning og succes i Danmark.
Det gjorde vi med et besøg hos Jensens Motorcykler i Horsens, hvor indehaver Brian Jensen fortæller de mange modeller forhandleren lagerfører, hvornår visse modelnavne blev introduceret, lidt om priser, hvordan modellerne er udstyret og meget mere.
Den rundvisning var vores læsere så begejstrede for, at artiklen endte på Januar måneds 5. plads over mest læste artikler.
Januar måneds top-5 viser, at vores læsere interesse for motorcykler spænder bredt.
Vi er i skrivende stund ved at se på læsertallene for Februar måned, og i den statistik viser fokusområderne sig foreløbig at være lidt anderledes.
Det kan du læse mere om senere på måneden.