Mød 123mc på strøget i Århus
Anslået læsetid: 1 Minutter
Mange udstillere af motorcykler vil være at finde på de århusianske gågader i morgen. Flere forhandlere af nye og brugte motorcykler, samt en del klubber vil være blandt udstillerne. Udstillerne fordeles mellem banegården i syd og domkirken i nord.
123mc vil også være på pletten for at uddele MC aviser. 123mc deler plads med Rydbergs MC og Pitværkstedet, på torvet foran biografen i Ryesgade. 123mc svarer gerne på spørgsmål dagen igennem.
Som tidligere beskrevet, vil udstillerne være at finde mellem 10.00 og16.00.
Det er også i morgen Århus Stiftstidende bringer motorcykel-stof. Noget der er uvant for aviserne, så når det endelig sker skal det nydes.