Moto Morini indtager Danmark - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Moto Morini indtager Danmark

Om ganske få uger bliver det muligt for danskerne at se, prøvekøre og endda købe en Moto Morini.
14/02-2024 kl. 23:34
Anslået læsetid: 2 Minutter

Et opslag på Instagram med teksten “Spændende projekt sat i søen” akkompagneret af en stribe billeder af en flok Moto Morini motorcykler, fik for ganske få timer siden undertegnede til de rykke lidt længere ud på kanten af stolen.

For med en rig historie, der går tilbage til 1937, har Moto Morini længe været anerkendt for sin innovation og stil inden for motorcykelindustrien, og inden længe lanceres de nyeste modeller (Seiemmezzo 650 og X-Cape 650) i Danmark, da TMP har påtaget sig den fornemme opgave, at importere maskiner der kombinerer italiensk design, moderne features og ikke mindst konkurrencedygtige priser.

Salg, service og prøvekørsel
I første omgang vil salg og prøvekørsler blive tilbudt fra DC Moto, som har til huse i Fredericia, og naturligvis også fra TMP’s domicil i Glyngøre.

Begge steder vil danske motorcyklister have mulighed for at opleve og prøvekøre den højbenede X-Cape, der ifølge TMP repræsenterer Moto Morini’s engagement i at levere høj kvalitet og exceptionel køreoplevelse, og hos DC Moto vil man inden længe også kunne opleve Seiemmezzo modellerne.

DC Moto bliver altså landets første autoriserede forhandler, og kommer naturligvis også til at tilbyde fuld service og support til fremtidige kunder.
Og som et introduktionstilbud til de hurtige, er det ifølge Michael fra TMP muligt at købe nye Moto Morini modeller med besparelser på op til 8.000 kr. til og med lørdag den 9. marts 2024, hvor modellerne efter planen skulle stå klar til beskuelse såvel som prøvekørsel til åbent hus hos DC Moto.

Priser
Som du kan se i prislisten nedenfor, så er der endnu ikke voldsomt mange modeller at vælge imellem. Men til efterårets store MC messe i Italien løftede Moto Morini sløret for en række prototyper, som angiveligt bliver lanceret i løbet af i år og næste år.
Og hvis priserne på kommende modeller bliver holdt på nogenlunde samme niveau som du kan se her under, så bliver det bestemt ret interessant at følge med i hvad Moto Morinis indtog i lille Danevang gør ved markedet.

Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

MagaCin holder dig opdateret på de seneste MC nyheder!

Bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle nyheder, tests, videoer og fordele på DK’s hurtigste MC-medie

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start