Motorcykel simulator til hjemmet
Motorcykel simulator til hjemmet drengerøvens ultimative legetøj
Vi kender alle historien om manden der flytter sammen med sin forlovede, og får strenge ordrer på at skille sig af med de store højttalere. Men hvad mon hun siger til en full-size motorcykel simulator i stuen?
Gaming og ikke mindst virtual reality, er de seneste år blevet mere og mere populært blandt folk i alle aldersgrupper. I den forbindelse har bilentusiaster længe haft rig mulighed for at erhverve sig alverdens udstyr, som gør spiloplevelsen mere realistisk til en rimelig pris.
Eksempel på et fuldt bil simulator setup
Motorcyklister har indtil nu måtte traske ned i de få spilarkader der eksisterer, for at opnå samme oplevelse. Det er slut nu!
Firmaet LeanGP simulators i Spanien, har udviklet en prisvenlig motorcykel simulator til hjemmet. Simulatoren er en simpel konstruktion bestående af et stel, en tank og styretøj. Det hele er monteret på en justerbar bund, som gør det muligt at indstille cyklen til førerens højde og vægt. Systemet kan tilkobles Playstation, Xbox, Nintendo og PC via et enkelt USB kabel.
Gashåndtag og bremser er udviklet så de føles så naturlige som muligt, og motorcyklen har selvfølgelig instrumentering der viser nødvendige informationer, hvis du altså ikke har din virtual reality brille på.
Da det endnu ikke er muligt at trodse de fysiske love, som eksempelvis tyngdekraft, har LeanGP valgt at begrænse nedlægningsvinklen så man ikke falder af cyklen i skarpe sving, og undgår overbelastning af rammen. En ting der ikke kan simuleres er vindmodstanden når maskinen skydes af og førerens overkrop hæves ved indbremsning. Medmindre man selvfølgelig er den heldige ejer af en privat vindtunnel.
LeanGP udtaler at de på sigt vil tilføje motorer som gør det muligt at poppe wheelies og vippe cyklen på næsen ved hårde opbremsninger. Ydermere er det planen at tilføje fuldt kåbesæt.
Ca. 40kg ren morskab
Foreløbig er LeanGP simulatoren kun kompatibel med spillet “GPBikes” da det er det eneste spil der understøtter first person view, men der er rettet henvendelse til en række andre spilproducenter om at implementere denne funktion.
Prisen for sådan en gang legetøj er 1.199 Euro + fragt.