Motorcykelsalget overrasker
Mange forventede en ordentlig kold dukkert til det danske nysalg af motorcykler i 2012. Sådan gik det heldigvis ikke, og mange producenter mærker igen fremgang i deres salgsstatistik.
Specielt niche-mærker som Aprilia, Harley-Davidson, Kymco, PGO og Triumph har virkelig fået vind i sejlene. Alle mærker de fremgang sammenlignet med 2011, nogle enddog meget stor fremgang.
Mærker med fremgang fra 2011 til 2012 – Fremgang i %
Aprilia +52,4
Harley-Davidson +8,3
Kymco +22,9
PGO +60,9
Triumph +50,0
Også Moto Guzzi mærker fremgang, men da salgstal for Moto Guzzi er meget lave i Danmark, er disse tal ikke brugbare statistisk.
Dejligt at se fornufts-scooterne fra Kymco og PGO nu sælger godt. Nogle danskere har altså set lyset og dermed vejen til billig pendler-transport.
Bedst sælgende mærke i 2012 til dato er Honda. Med 268 solgte enheder har de dog mærket en mindre tilbagegang på 4,6% sammenlignet med 2011. En minimal tilbagegang der let kan ændres til fremgang inden sæsonafslutning.
2012, bedst sælgende mærker til dato.:
1. Honda 268
2. Yamaha 220
3. Suzuki 177
4. Kawasaki 153
5. BMW 135
6. Harley-Davidson 118
Samlet er det totale nysalg i 2012 kun 12% tilbage, sammenlignet med 2011. Altså langt mindre end diverse skræk scenarier der talte om -30-40% og et maksimum på 1.000-1.200 enheder. Til dato har nysalget allerede rundet 1.450 enheder.
0 personer snakker om “Motorcykelsalget overrasker”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Tror det skal læses som at kolonnen "Solgt" er "Solgt i ugenr"
Samt kolonnen "Antal" er hvor mange der rent faktisk er indregisteret i den uge.
Nu er jeg jo mest interesseret i Honda NC700 – så efter at have løbet igennem tallene – ser det ud som om der er solgt 61 styks af de 3 udgaver der findes (X, S og XAD).
Er det forkert regnet ud?
Kolonnen "Antal" indeholder år-til-dato salget. Summen for hver enkelt mærke stemmer også til totaloversigten (det første vedhæftede billede), der viser et totalsalg på 1.459 stk. Derfor gætter jeg på, at tallet i kolonnen "Solgt" er ugenummeret for det senest solgte eksemplar.
Tak for det, salgsstatistikker er altid spændende læsning. Er der nogen som ved, hvorfor forlængst uddøde mærker som MZ og Puch stadigvæk optræder på en nysalgsliste? Det samme gælder alle de gamle modeller, der også er med på listen?