Motorcykler årsag til sænket fartgrænse - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Motorcykler årsag til sænket fartgrænse

Beboer dokumenterede gennem flere år hurtigt kørende motorcykler på vejen udenfor sit hus.
CO
24/07-2023 kl. 00:30
Anslået læsetid: 2 Minutter

Der er nok ret mange danske motorcyklister, som fra tid til anden giver lidt frisk gas under køreturene.
For både lyden og fornemmelsen af kvik acceleration er saliggørende for de fleste motorcykelentusiaster, og mange har det ret fint med, at svingene gennemkøres med en hastighed, hvor der er lidt nedlægning på.
Men man kan ikke altid være sikker på, at omgivelserne ubetinget bifalder hvad der af nogle betegnes som støjende og hurtigt kørende motorcykler.
Blandt dem hører beboerne på Snekkerupvej i Borup i Ringsted kommune, der i flere år har kæmpet for at få nedsat hastighedsgrænsen på vejen.

Flere års dokumentation
Michael Rosenmark der selv bor på Snekkerupvej, har gennem flere år observeret motorcykler, der kører med hvad han beskriver som vanvittig hastighed på vejen udenfor sit hus, hvilket gjorde det utrygt at gå ud på vejen, slå græsset eller klippe hækken, eller at gå en tur med risikoen for at blive kørt ned.
Derfor har han gennem de sidste fire år dokumenteret motorcykler, som passerer i høj fart, og nu bærer hans kamp for en lokal nedsættelse af fartgrænsen frugt.
Fartgrænsen på Snekkerupvej er nemlig nu over en strækning på knap 500 meter sat ned fra 80 til 60 kilometer i timen.
Det fortæller TV2Øst i artiklen Kæmpede i fire år – nu er fartgrænse sat ned, som du kan læse og se den indlejrede video ved at klikke på Facebookopslaget under dette afsnit.

Selv om sænkningen af fartgrænsen i følge Michael Rosenmark lader til at have effekt, så er han dog ikke helt tilfreds.
For det har taget alt for lang tid inden der blev gjort noget ved sagen.
Som du kan læse i TV2Øst’s artikel, så har Michael Rosenmark også en forestilling om, at der er andre, som står i samme situation.
Og han sætter spørgsmålstegn ved, om det virkelig kan være sådan, at man skal være irriterende i tre-fire år inden der sker noget.
De nye skilte med lavere fartgrænse er sat op, og Michael Rosenmark håber, at der i fremtiden bliver kigget på sagen og gjort noget ved det, når nogen råber op.
Michael Rosenmark er i TV2Øst’s artikel citeret for udtalelsen: “Det er jo bare at sætte et skilt op. Jeg tænker ikke, det koster alverden”

Hvad mener du?
Flertallet af danske motorcyklister er formentlig enige i, at vi selv har at stort ansvar for, at den mest inspirerede kørsel forlægges til omgivelser, hvor man hverken er til gene eller fare for andre.
Sådan forholdt det sig tilsyneladende ikke på Snekkerupvej i Borup, og det kunne være interessant at høre MagaCin’s læseres holdning til, om det skal gå meget hurtigere, hvis dem der føler sig generet af motorcykler ønsker en lokal nedsættelse af fartgrænsen.
Hvad mener du?

Del med en ven

4 personer snakker om “Motorcykler årsag til sænket fartgrænse

  1. og der er ikke en eneste bil som har overskredet de gældende hastighedsgrænser …flot og man ka så af artiklen konkludere at det ene og alene er motorcyklerne som kører for stærkt jeg ville sku da være mere nervøs for bilerne med tanke på at der er jo rigtig mange som sidder med telefonen i hånden og ikke holder øje med vejen

  2. Jeg gad heller ikke have hele Isle of Man TT kørende et par meter fra hvor mine børn leger.

    Måske det segment af motorcyklister som “behøver” 150+ heste for at “det er sjovt for rigtige mænd” kan glæde sig til en fremtid hvor de kan købe potente el-motorcykler og flå rundt på små sogneveje og i det mindste ikke blive afsløret på grund af lyden? Her var måske en marketings-guldgrube som branchen har overset 😉

    Der er utallige steder hvor bilister er til fare og gene for alt og alle, med manglende blinklys og smartphones i hånden, men det med støjen er mest i bymidten, hvor folk skal se og høre fars skattefidus-leasede slæde. De her små snoede sogneveje må vi nok kollektivt som MC-entusiaster tage på vores kappe. Det ER de færreste veje af den beskaffenhed som bliver brugt til “entusiastisk kørsel” på fire hjul, med mindre man har en nabo som tilfældigvis har købt en gammel Subaru WRX.

    Jeg tror personligt ikke det gør den store forskel at sænke fartgrænsen på den slags små veje. Dem der kører … ehm.. “sportsligt” på de veje, letter næppe på gassen uanset om der står 60 eller 80.

  3. Der er så mange muligheder for at køre stærkt på bane, hvorfor på vejen og ødelægge det for os andre, det er jo ikke 10/20 km/h over limit der er et problem. Hvis man ikke har til et par timer på bane skal man måske tænke over om man har råd til en MC.

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start