Motorcyklister som ser rødt i Illinois
Dem som tidligere har besøgt USA, nikker genkendende til fænomenet med at der må svinges til højre for rødt lys.
Politikerne i Illinois lemper nu yderligere på reglerne til gavn for motorcyklister.
Fra 1. Januar i indeværende år må motorcyklister i Illinois lovligt køre ligeud for rødt lys, men motorcyklisterne skal dog først vente ”et rimeligt stykke tid” inden de fortsætter kørslen.
Ordningen er indført fordi motorcyklerne ofte har besvær med at udløse de magnetiske sensorer som får trafiklyset til at skifte fra rødt til grønt.
Motorcyklisterne kunne derfor vælge mellem at bryde loven, eller vente på en bil som fik lyset til at skifte.
En ny lokal lov fastslår at motorcyklister skal vente ”et rimeligt stykke tid” inden de kaster sig ud i projektet, men undlader at definere hvad et rimeligt stykke tid er, så loven er principielt åben for fortolkning.
Myndighederne har efterfølgende udtalt at man er blevet enige om at ”et rimeligt stykke tid” svarer til 120 sekunder, altså 2 minutter.
Udsættelse af loven blev foreslået indtil en specifik periode var fastlagt, men lovgiverne stadfæstede beslutningen og erklærede at en definition på et ”rimeligt stykke tid” bliver tilføjet loven i 2012.
Ikke utænkeligt at samtlige motorcykler i Illinois fremover er udstyret med stopur.
0 personer snakker om “Motorcyklister som ser rødt i Illinois”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Hi Folks
Har vi også det problem herhjemme, med at sensorer ikke kan "føle" en MC ?. jeg synes ikke jeg har oplevet det.
Det dukker op fra tid til anden, men det er ikke mit indtryk, at det er det store problem! Jeg har selv oplevet det få gange.
Jeg har et kryds meget tæt på min bopæl, hvor jeg ofte venter meeeget lang tid, af samme årsag, men synes generelt ikke det er det helt store problem.
Det ville da være dejligt, hvis vi fik samme regel, da jeg har fri kl 04,00 om morgen, og har da et par kryds, som ikke registrere mig, der kan nemt gå et par minutter før en bil kommer og udløser sensorene.
Jeg har to valg, hoppe af cyklen, og trykke på fodgænger, eller være "ulovlig" og køre over for rødt.
så vidt jeg husker fra da jeg tog mit kørekort fik jeg faktisk at vide at en lignenede regel findes i danmark som træder i kraft ved et lyskryds med fejl…
hvis man har ventet op til elle mere end 3 "rotationer" af hvornår der burde være skiftet har man lov til at køre frem efter højrevigepligt reglen
Kommer vist an på, hvordan et kryds er indrettet. Umiddelbart vil jeg tro, at man burde køre frem efter ubetinget vigepligt-reglen!