Systemet forhindrer Lisa i at tage kørekort til MC
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nægtet at erhverve MC kørekort

Lisa fik blod på tanden og ønskede inderligt at tage kørekort til motorcykel, men den drøm fik systemet hurtigt sat en stopper for
18/01-2020 kl. 11:30
Anslået læsetid: 4 Minutter

Svenske Lisa var desværre offer for et alvorligt slagtilfælde i en alder af blot 2 år, hvilket satte permanente spor på flere muskler og nerver i hendes krop. Hun har gennem hele sit liv aktivt deltaget i en lang række genoptræningsprogrammer med stor succes, og har ind til i dag været i stand til at leve en rimelig normalt liv, med stor støtte fra både sine forældre og det offentlige.

Den triste hændelse i Lisa’s barndom har gjort, at hun må tackle langt de fleste af hverdagens problemer med højre side af kroppen, da hendes venstre side tog stor skade af slagtilfældet.

Men Lisa er ved godt mod, og efter at have taget kørekort til bil da hun fyldte 18 år, besluttede hun sig for at udvide med et stempel mere. Lisa kan på grund af sin situation ikke føre en motorcykel med manuel gearkasse og kobling, da betjeningen af disse jo er placeret på hendes dårlige side, og Lisa gik derfor straks i gang med at undersøge muligheden for at erhverve sig en motorcykel med automatgear.

Valget faldt på en Honda NC 750 S, da den opfyldte kravene omkring vægt, effekt og ikke mindst gearkasse.

Efter Lisa havde købt motorcyklen i maj 2019, begyndte hun med hjælp fra sin far at øve sig under kontrollerede forhold, og af sikkerhedsmæssige årsager havde de sænket Honda’en 2 centimeter, da Lisa’s balance ikke er helt i top.

Lisa fik blod på tanden og fik lyst til at tage yderligere lektioner hos en af landets køreskoler. Hun havde både investeret i en motorcykel som hun – trods sine fysiske udfordringer – kunne kontrollere, og hun havde fået motorcykelkørsel ind under huden.

Desværre blev Lisa gang på gang mødt af en mur når hun tog kontakt til landets køreskoler, for som du nok kan regne ud, er det ikke motorcykler med automatgear der er flest af i kørelærernes garager, og i forlængelse af det fik Lisa også at vide, at kørelærerne ikke har tilladelse til at lade elever medbringe deres egen motorcykel til undervisningen.

Problemet fik dog ikke Lisa til at opgive projektet, hun besluttede blot at undvære undervisning af en kørelærer, men i stedet at tage kørekortet på egen hånd, hvilket man kan i Sverige så længe man opfylder en række krav som indeholder blandt andet en risikouddannelse.

Men også her blev der sat en stopper for Lisa’s drømme, da den nyerhvervede Honda ikke opfyldte kravene for maskiner man kan tage motorcykelkørekort på. 

En ændring i reglerne for hvilke motorcykler der kan godkendes som “skolecykler” trådte i kraft blot 4 måneder før Lisa købte Honda'en. Regelændringen går ud på at cyklerne nu skal kunne levere mindst 50 kW for at være godkendt, og ikke 40 kW som de skulle året forinden, da Lisa undersøgte reglerne.

På dette tidspunkt blev Lisa desperat og rakte ud til SMC (Sveriges MotorCyklister), hvor hun udtrykte sine frustrationer og uddybede problemstillingen. I dialogen med SMC stillede hun spørgsmål ved at hun ikke kunne få lov at tage imod lektioner hos en godkendt køreskole, for skulle hun have erhvervet et B-kørekort havde hun selv kunnet vælge mellem en bil med manuel- eller automatgearkasse. Og skulle netop den køreskole hun ville vælge ikke have en bil med automatgear til rådighed, ville den svenske transport administration endda lade hende leje en for en skilling.

SMC – som er medlem af FEMA (The Federation of European Motorcyclists Associations) – besluttede sig for at hjælpe Lisa med at ansøge om dispensation til at anvende sin egen motorcykel ved prøverne, og i ansøgningen tilføjede de et stykke fra den svenske diskriminationslov, som udtrykkeligt siger at personer med et handicap ikke skal være dårligere stillet end andre.

I november sidste år kom afgørelsen på Lisa’s ansøgning, og den blev afvist af én enkelt årsag; Honda’en er 9,7 kW for lille!

Men det er slet ikke muligt for Lisa at finde et alternativ til hendes egen motorcykel, da der i sagens natur ikke er blevet produceret særlig mange modeller med automatgear, og de motorcykler der opfylder kravene og samtidig har automatgear, er simpelthen for store til at Lisa kan håndtere dem; Her snakker vi cykler som eksempelvis Afrika Twin og Gold Wing.

SMC har nu hjulpet Lisa med at appellere til højesteretten i Sverige, hvor de har bedt om en omstødelse så Lisa får muligheden for at udleve sine drømme.

Del med en ven

5 personer snakker om “Nægtet at erhverve MC kørekort

  1. Selvfølgelig er det ærgerligt for Lisa, at hun bliver nægtet kørekort, men . . . Klap lige pruhesten inden i bliver alt for forargede. Hun opfylder IKKE de fysiske krav til at erhverve kørekortet til MC. Det er både for hendes egen og andres sikkerheds skyld, at reglerne er således.

  2. Mærkelig historie. Hvis hendes venstre hånd ikke kan betjene koblingen, så kan hun vel heller ikke holde ordentligt på styret? Jeg må indrømme, at jeg selv nogen gange slipper venstre side af styret. F.eks. for at klø mig på næsen eller trykke på en mode-knap. Men det er altså kun ganske kortvarigt og kun når der er helt ro på trafikken forude. I almindelighed bør man have et sikkert greb om begge håndtag.

  3. Forstår sgu godt hendes frustrationer..
    Jeg selv er også møghamrende irriterende over at man ikke kan tage kørekort til motorcykel med automatgear..
    Jeg har selv svært ved gear og kobling og fokusere mere på det end trafikken..
    Jamen du lære det siger folk og nej desværre.
    Så meget tidligt besluttede jeg mig for, at få anskaffet kort til automatgear..
    Og her ramte jeg også en mur hos den ene køreskole efter den anden..
    Jeg er MEGA træt af at køre på en scooter med 30 i timen og ja jeg har også pillet begrænsningerne på min scooter:-(
    Jeg kommer aldrig til at køre på motorvej eller motortrafikvej da jeg ikke bryder mig om den meget trafik og høje hastigheder, så jeg kommer KUN til at køre på landevej..
    Jeg er død og pine nød til at tage kørekort til bil med automatgear, som jeg bare ikke har lyst til..
    bryder mig virkelig ikke om at køre i bil..
    Lille motorcykel med automatgear er det eneste jeg har lyst til og kan holde fokus 100% på den måde..
    Men det kommer nok aldrig til at ske og må så køre ulovlig på en scooter 30.
    Det sgu ikke fedt, ikke at kunne køre rundt med god samvittighed og at jeg er nød til at bryde loven på den måde..
    når man skal køre 70-100 km så bliver det dæleme en lang tur på en scooter 30😂🤬
    I 2017 eller 18 blev det vist endelig gjort lovligt at tage kørekort til bil med automatgear..
    Man kunne håbe at det også bliver tilfældet med motorcykel..
    Det er sgu lidt rådden at man SKAL tage kørekort til motorcykel MED gear og føres ud i trafikken På motorvej og M-trafikvej når gear og kobling volder nogle folk problemer.. først derefter kan man tage i butikken og købe en motorcykel med automatgear.. damn..
    Kom nu med den mulighed for at tage kørekort til automatgear..
    træls med træls på.
    og inden folk nu farer til tasterne om hvor nemt gear er??
    Det kan godt være gear og kobling er nemt for lang de fleste..
    MEN?? Jeg vil og har ikke lysten til gear og vil kun betjene automatgear..
    Indtil det sker må jeg bare nøjes med en ulovlig scooter hvor begrænsningerne er fjernet😄

    Så jo jeg forstår sgu godt hendes frustrationer..

    Tror i øvrigt at rigtig mange unge vil droppe at Tune deres scooter hvis de havde muligheden for at tage kørekort til lille motorcykel med automatgear..
    Well lets hope, at automatgear også snart bliver en mulighed til lille motorcykel 🤞

  4. Der er sket meget udvikling inden for betjening af biler og motorcykler hvis man erhverver sig et handikap. Desværre er Danmark og Sverige lidt bagud når det kommer til Motorcykler med handikap(Ja der er da et par stykker med proteser og Jason Watt kører udenlukkende på håndkraft.), så glemmer vi hurtigt at vi er i en teknologisk og udviklingsorienteret verden.

    Hvis man brænder så meget for at få A på kortet, kan man tage til Tyskland, Holland, Frankrig eller England, hvor der er uanede muligheder for at få tilpasset en motorcykel til dig.

    Og hvis du har et handikap, så lad være med at spørge til råds hos andre der har kørt motorcykel i 100 år har et ret ensidigt billede af verdenen.

    Hvis du vil det så kæmp for det.

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start