November måneds 5 hotteste emner - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

November måneds 5 hotteste emner

Vildt ladefund | Lynhurtig KTM | Hjelmmodstander omkommet ved ulykke på mc | 2023 BMW R 1250 RS | Euro 5 tvinger GSX-R1000 i knæ.
CO
10/12-2022 kl. 06:12
Anslået læsetid: 7 Minutter

Det er blevet tid til årets sidste tilbageblik på den forgangne måneds mest populære emner her på MagaCin.
Et kig bagud hvor læserne får et let overskueligt overblik over, om de har sammenfaldende interesser med flertallet af vore læsere, eller om der skulle være et interessant emne, man er gået glip af.
MagaCin’s omfattende arkiv runder i denne måned hele 9000 artikler med motorcykelrelaterede emner.

Fra høj hastighed til stilstand
I den foregående udgave af månedens hotteste emner, var læserne ret interesserede i at læse om, at Politiets ATK-enheder hidtil ikke været specielt effektive overfor motorcyklers hastighedsoverskridelser.
Det kan du læse mere om i Politiet kan ikke fange motorcykler, som du også finder en henvisning til i Oktober måneds 5 hotteste emner.
November måneds mest populære emne gik imidlertid i en helt anden retning, hvor emnet var en hulens masse motorcykler som holder helt stille.

#1 – Det vildeste ladefund i nyere tid
I sidste måned var MagaCin’s læsere nemlig ret begejstrede for historien om, at engelske Hitchcocks Motorcycles havde sikret sig et gigantisk ladefund, der i realiteten er en kombination af to store private samlinger.
To samlinger bestående af mere end 180 klassiske motorcykler i varierende stand, hvor der blandt det enorme antal motorcykler ses modeller fra Triumph, Norton, BSA, Indian, AJS, Royal Enfield med mere, og derudover mere end 50 tons reservedele.
De over 180 motorcykler, som årgangsmæssigt spænder fra 50’erne til de tidlige 70’ere, blev købt i USA og fragtet til England i fem 40-fods containere, som også indeholdt de imponerende 50 tons reservedele.
Hitchcocks Motorcycles – som oprindeligt er specialiseret i salg af reservedele til Royal Enfield motorcykler og Amal karburatorer – har altså nu blandt de nyerhvervede motorcykler alt fra renoveringsobjekter til køreklare motorcykler i lagerhallen.
Se videoen i artiklen der er linket til nedenfor.

#2 – Fed KTM brillerer med 0-200 på 2 min. 38 sekunder
Det ville være synd at sige, at der er fart over feltet for motorcyklerne i November måneds mest populære emne her på MagaCin.
Det er der til gengæld for motorcyklerne, som napper andenpladsen på listen.
Den vildt fede 2023 KTM RC8, der blev lanceret i sidste Oktober måned som et dedikeret banejern under sloganet Track Attack, fremstilles som du kan læse i skarpere end en skalpel i et begrænset oplag på 200 eksemplarer.
Der hersker ingen tvivl om, at den skarpe model hvor motoren yder 135 hestekræfter til en tørvægt på blot 142 kg, er lynende hurtig på racerbane.
Men det er slet ikke det artiklen handler om.
Den handler nemlig om, at modellen hurtigt gik hen og blev så eftertragtet, at samtlige eksemplarer blev udsolgt på blot 2 minutter og 38 sekunder.
Det er sgu da et tempo der vil noget.

#3 – Hjelmmodstander omkom ved ulykke på mc
Artiklen herover indeholder elementer som højt tempo i flere afskygninger, men høj hastighed var slet ikke en faktor i artiklen, som lander på tredjepladsen over de mest populære emner på MagaCin i Oktober.
Den amerikanske advokat amerikanske Ron Smith som i årevis havde kæmpet for retten til at være fri for at bruge styrthjelm – og havde medvirket til at ændre lovgivningen – havde nemlig nedsat farten på grund af tæt trafik, da han mistede kontrollen over motorcyklen og forulykkede med tragisk udfald.
Som du kan læse i artiklen der er linket til nedenfor, var dødsårsagen i følge Hillsborough Medical Examiner’s Office skader på hovedet.

#4 – 2023 BMW R 1250 RS afsløret
På November måneds fjerdeplads skal vi imidlertid over i en helt anden grøft.
De fleste motorcykelproducenter havde allerede før efterårets store mc-messe EICMA i Italien præsenteret en lang række 2023 nyheder, som vi glædede os helt utroligt til at betragte på nærmeste hold.
Se også Video: En rundtur på EICMA 2022.
Det fik vi imidlertid ikke mulighed for i BMW’s tilfælde, for tyskerne var nemlig lige som både forrige og sidste år fraværende ved efterårets 2022 EICMA.
BMW meldte som den velorienterede MagaCin læser ved afbud til Intermot og EICMA i 2020, og brød båndet til begge mc-messer i 2021.
Det medførte, at vi ikke længere skal forvente at se de seneste BMW nyheder præsenteret eksklusivt på verdens førende MC-messer og udstillinger.
BMW Motorrad har siden disse udmeldinger selv fastlagt hvor, hvornår og hvordan mærkets nyheder lanceres.
Pudsigt nok blev 2023 BMW R 1250 RS afsløret i samme tidsrum som årets EICMA blev afviklet, og nyheden listede sig med en snæver margin ind på fjerdepladsen over månedens mest populære emner.

#5 – Euro 5 tvinger GSX-R1000 i knæ
På listen over Oktober måneds 5 hotteste emner rendte 2023 Suzuki priser og nye modeller med en fjerdeplads, men Suzuki må se sig henvist til femtepladsen på listen for November måned.
Her handler historien om, at Suzuki GSX-R1000 i den nuværende udgave bukker under for Euro 5 normen.
Modellen der optræder i Suzuki’s 2023 prisliste er altså ikke en nyudviklet model, men er stadig som du kan se i Suzuki’s 2023 prisliste tilgængelig i den kendte udgave til en yderst favorabel pris.

Tak til vores læsere
Herover listen med de fem varmeste emner på MagaCin i November måned, hvor det som altid har været interessant og lærerigt for MagaCin’s skribenter, at se hvilke emner læserne var mest vilde med.
Vi sæter stadig stor pris på, at antallet af læsere her på siden samt følgere på MagaCin’s Facebook profil, der nu har rundet 15.000, har været støt stigende siden den første artikel her på MagaCin.
Mange tak til vores læsere for den forrygende opbakning.

En nyt år venter
2022 sæsonen er ved at gå på hæld, og selvom vejret måske for mange ikke er optimalt til at køre motorcykel, så er der heldigvis stadig udsigt til et væld spændende motorcykelrelaterede nyheder i de mørke vintermåneder.
Vi ser som altid med stor fornøjelse og forventning frem til at dele de seneste nyheder med vores læsere.
Så husk nu at kigge indenfor på MagaCin med jævne mellemrum.

Ældre populære emner
Lige som i sidste måned tilføjer vi også denne gang en række links, hvor vores læsere nemt kan tilgå tilsvarende artikler med Hot-Topics fra både indeværende og tidligere år.

2022
Mest populært i Oktober 2022
Mest populært i September 2022
Mest populært i August 2022
Mest populært i Juli 2022
Mest populært i Juni 2022
Mest populært i Maj 2022
Mest populært i April 2022
Mest populært i Marts 2022
Mest populært i Februar 2022
Mest populært i Januar 2022

2021
Mest populært i December 2021
Mest populært i November 2021
Mest populært i Oktober 2021
Mest populært i September 2021
Mest populært i August 2021
Mest populært i Juli 2021
Mest populært i Juni 2021
Mest populært i Maj 2021
Mest populært i April 2021
Mest populært i Marts 2021
Mest populært i Februar 2021
Mest populært i Januar 2021

Tudsegamle populære emner
Og derudover får du også som altid en række links til populære emner af ældre dato.
Den mest populære artikel på MagaCin i 2021 handlede om, at der var en Regning på vej til ejere af tidligere politimotorcykler, da Motorstyrelsen pludselig oplyste, at der ikke var betalt afgift af 80 tidligere politimotorcykler og biler.

Kigger vi et år længere bagud, blev den mest populære artikel på MagaCin i 2020 historien om tyske politikeres anbefaling til et lovforslag, hvor konfiskation af støjende motorcykler skulle være en sanktionsmulighed.
Efter 2019 var klinget af, viste artiklen med præsentationen af den nye BMW R18 sig at være årets mest populære artikel skarpt forfulgt af artiklen om et Fantastisk ladefund.
Og ser vi yderligere nogle år tilbage, viste artiklen om den Største MC udstilling i Danmarkshistorien sig at få over 90.000 unikke visninger, selvom artiklen dengang i 2016 blev eftertrykkeligt nappet i haserne af 16 år og på motorcykel.

Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2019
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2016

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start