November måneds 5 varmeste emner
Så er det igen blevet tid til, at vores læsere får muligheden for at tjekke op på, om der i den forgangne måned skulle have været et interessant emne, som man eventuelt er gået glip af, og om man tilfældigvis skulle have sammenfaldende interesser med flertallet af MagaCin’s læsere.
MagaCin’s omfattende arkiv med motorcykelrelaterede emner bugner nu med mere end 9.650 artikler, så det er slet ikke usandsynligt, hvis man skulle være gået glip af en enkelt artikel eller to.
November måneds 5 højdespringere på MagaCin finder du nedenfor.
#1 – Breaking: Urimelige sigtelser mod MC-forhandlere?
Det er ikke så forfærdeligt længe siden landets medier nærmest svømmede over med beskrivelser af Politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitets aktion vedrørende påstået svindel med registreringsafgift og overtrædelse af straffelovens §289 om særlig grov skatte-, told- og afgiftssvig.
Aktionen medførte 26 ransagninger hos en række danske motorcykel forhandlere, men det viste sig efterfølgende, at NSK potentielt kan have gennemført de mange ransagninger og rejst sigtelser på et urigtigt grundlag.
Det mener i hvert fald motorcykelforhandlernes advokat Diana Mønniche, som fredag d. 17. November delte en pressemeddelelse, hvori hun blandt andet er citeret for følgende:
“Der er efter min vurdering intet belæg for, at der skulle være unddraget et trecifret millionbeløb hos de 26 forhandlere, som er blevet ransaget.”
#2 – Ny MC messe i KBH
Efteråret er traditionelt tidspunktet, hvor størstedelen af verdens motorcykelproducenter præsenterer det kommende års nyheder.
Det sker blandt andet i forbindelse med den store international mc-messe EICMA i Italien, hvor MagaCin som altid tog turen sydpå for at se de nyeste modeller på nærmeste hold, og i den forbindelse fik vi, som du kan se i artiklen, Video: En rundtur på EICMA 2023, strikket en video sammen fra årets tur.
Men det er desværre ikke muligt for alle danske motorcykelentusiaster, at besøge verdens største og fedeste mc-messe, så derfor er det måske ikke så underligt, at danske motorcyklister i November var interesserede i at læse om den kommende danske mc-messe i Lokomotivværkstedet i slutningen af Februar 2024.
#3 – 2024 Honda nyheder på EICMA… med danske priser!
Dem der har set videoen i Video: En rundtur på EICMA 2023 har formentlig bemærket, at flere indslag går igen fra tidligere artikler.
Som blandt andet indslaget fra Honda’s stand på den italienske mc-messe i kongres- og messecenteret Rho Fiera i udkanten af Milano, hvor Mads fra danske Honda brillerede foran kameraet med masser af yderste relevant information om 2024 nyhederne fra Honda.
Blandt de nyttige oplysninger havde Mads allerede priserne for de forskellige nyheder på det danske marked på plads, hvor den velorienterede MagaCin læser eksempelvis er bekendt med, at den ret fede 2024 Honda CB1000 Hornet – som du kan se den første officielle video med her – rammer det danske marked til en overraskende stærk pris på 140 stærke minus en flad femmer.
Se eventuelt også den fulde danske 2024 Honda prisliste.
#4 – Prisfald: Kawasaki skærer ind til benet i 2024
I forbindelse med EICMA 2023 var vi naturligvis også som du kan se i artiklen, Video: Årets Kawasaki nyheder på EICMA 2023, forbi Kawasaki’s stand på efterårets internationale mc-messe i Italien, hvor den danske Kawasaki importør Marck Lauritsen som altid stod klar med uvurderlig assistance.
Priserne på årets 2024 nyheder fra Kawasaki var dengang ikke 100% fastlagt, men allerede kort tid efter mc-messen kunne vi dele en lang række af det japanske mærkes danske 2024 priser.
Én af årsagerne til at MagaCin’s læsere fandt lige præcis den artikel særdeles interessant, kunne måske være Marck’s udtalelse: – “Som du kan se, er der prisfald over hele linjen! De skæve priser kommer af, at vi til næste år skærer helt ind til benet og undlader at runde op til psykologisk korrekte priser.”
#5 – Video: Yamaha nyhederne på årets EICMA
Artiklen der indtager femtepladsen over Oktober måneds varmeste emner kræver næppe den store introduktion.
MagaCin’s tur til EICMA 2023 er allerede beskrevet flere gange i denne artikel, og den snarrådige har formentlig udledt artiklens indhold af overskriften.
Ja, artikler fra 2023 EICMA var yndet læsestof her på MagaCin i November måned.
Og vi er overbeviste om. at Yamaha’s svenske marketingschef Jacob Anderson, der på nær perfekt dansk som den perfekt guide underholdt os med stort set alt, der er værd at vide om de seneste nyheder fra Yamaha bidrog væsentligt til, at denne artikel sikrede sig en plads blandt de fem mest populære emner på MagaCin i November måned 2023.
Tak for det
Således fik vi endnu en gang delt listen over de fem varmeste emner på MagaCin i måneden der gik, hvor det som altid har været hyggeligt nok for MagaCin’s skribenter, at få et overblik over hvilke emner læserne var mest begejstrede for.
Vi er stadig imponerede over, at så mange læsere holder sig opdateret her på siden.
Endnu en gang tak til de omkring 15.000 følgere på MagaCin’s Facebook profil, og tak til alle abonnenter på vores YouTube kanal, hvor antallet af følgere er vokset betragteligt siden den første artikel blev publiceret på MagaCin 24. Februar 2008.
Endnu en tak til vores mange vedholdende læsere for opbakningen gennem de sidste snart 16 år.
Masser af nyheder i den kommende tid
Snefald har allerede præget de kolde mørke måneder, og det begrænser i sagens natur kørslen på mc for rigtig mange.
Men det betyder heldigvis ikke, at alle motorcykelrelaterede aktiviteter indstilles, for samtlige motorcykelproducenter præsenterede i den forgangne måned at væld af nye fede modeller, som MagaCin’s skribenter gør deres bedste for at holde læserne opdateret på.
Det betyder imidlertid slet ikke, at det er ved at være slut med motorcykelrelaterede nyheder for i år.
Så husk endelig at kigge indenfor med jævne mellemrum, så du også er opdateret på de seneste nyheder.
Tidligere populære emner
Vi tilføjer herunder som altid en række links, hvor vores læsere nemt kan tilgå tidligere artikler med populære emner.
2023
Mest populært i Oktober 2023
Mest populært i September 2023
Mest populært i August 2023
Mest populært i Juli 2023
Mest populært i Juni 2023
Mest populært i Maj 2023
Mest populært i April 2023
Mest populært i Marts 2023
Mest populært i Februar 2023
Mest populært i Januar 2023
2022
Mest populært i 2022
Mest populært i December 2022
Mest populært i November 2022
Mest populært i Oktober 2022
Mest populært i September 2022
Mest populært i August 2022
Mest populært i Juli 2022
Mest populært i Juni 2022
Mest populært i Maj 2022
Mest populært i April 2022
Mest populært i Marts 2022
Mest populært i Februar 2022
Mest populært i Januar 2022
2021
Mest populært i 2021
Mest populært i December 2021
Mest populært i November 2021
Mest populært i Oktober 2021
Mest populært i September 2021
Mest populært i August 2021
Mest populært i Juli 2021
Mest populært i Juni 2021
Mest populært i Maj 2021
Mest populært i April 2021
Mest populært i Marts 2021
Mest populært i Februar 2021
Mest populært i Januar 2021
Tudsegamle populære emner
Og derudover får du også som altid en række links til andre populære emner af ældre dato…
Den mest populære artikel på MagaCin i 2021 handlede altså om, at der var en Regning på vej til ejere af tidligere politimotorcykler, da Motorstyrelsen pludselig oplyste, at der ikke var betalt afgift af 80 tidligere politimotorcykler og biler.
Kigger vi et år længere bagud, blev den mest populære artikel på MagaCin i 2020 historien om tyske politikeres anbefaling til et lovforslag, hvor konfiskation af støjende motorcykler skulle være en sanktionsmulighed.
Efter 2019 var klinget af, viste artiklen med præsentationen af den nye BMW R18 sig at være årets mest populære artikel skarpt forfulgt Fantastisk ladefund, i 2018 blev årets højdespringer Sådan bliver du ramt af burkaforbuddet, i 2017 toppede GIGA motorcykel-udstilling i København listen med langt over 150.000 besøg, og i 2016 viste Største MC udstilling i Danmarkshistorien sig på kort tid at få over 90.000 unikke visninger, selvom artiklen det år blev eftertrykkeligt nappet i haserne af 16 år og på motorcykel.
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2019
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2016