Nu kan der igen købes Norton motorcykler - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nu kan der igen købes Norton motorcykler

Se også den nyeste video fra den engelske motorcykelproducent
CO
24/06-2022 kl. 06:00
Anslået læsetid: 3 Minutter

Nu kan der igen officielt bestilles Norton Motorcykler, som det fremgår af nedenstående udpluk af et officielt citat fra Norton Motorcycles’ øverste boss.
“…customers can now buy the re-engineered V4SV.
Det er den seneste gode nyhed i en længere stime fra det historiske, sagnomspundne, kortvarigt vanrøgtede men også genopståede klassiske britiske mærke, som i går delte nyheden både i et nyhedsbrev på mærkets website og via opslag på sociale medier.

Den første model som ruller af samlebåndet, er den nye ultimative Superbike Norton V4SV, som blev afsløret for knap et par uger siden.
Norton V4SV kan du læse mere om i artiklen Ny ultimativ britisk Superbike afsløret i dag, hvor der også findes links til artikler om både den forudgående skandale inden TVS Motor’s overtagelse af Norton Motorcycles i 2020 og den massive kapitalindsprøjtning virksomheden fik tilført for et par måneder siden.
En søgning på Norton her på MagaCin giver masser af hits (heriblandt link til Norton Superlight SS med kulfiberstel og kompressor og 170 hk til 153 kg), imens det i skrivende stund ser noget anderledes ud på 123.mc.dk.
Søgeresultatet på Danmarks største online salgsportal for motorcykler kunne der meget tænkeligt blive ændret på i fremtiden, da man nu rent faktisk kan købe nye Norton motorcykler.
Så vi må krydse fingre for, at en dansk Norton importør og/eller forhandler påtager sig opgaven.

Det er kun ganske få dage siden du kunne læse her på MagaCin, at Norton vil fremstille elektriske motorcykler.
Men det fremtidsorienterede projekt overskygges nu af, at kunderne 18 måneder efter de nye ejers overtagelse igen kan købe Norton Motorcykler.
Og det bliver en model med forbrændingsmotor, da Norton V4SV som bekendt er udstyret med en vandkølet 1200cc V4 motor, der yder 185 hestekræfter v. 12.500 omdr. og leverer et maksimalt drejningsmoment på 125 Nm v. 9.000 omdr.

Ny Norton V4SV video
Det er almindeligt kendt, at den tidligere udgave af modellen Norton V4SS diplomatisk sagt var ret fejlbehæftet, imens den tidligere ejer Stuart Garner stod ved roret.
Men det er der rettet op på under den nuværende ledelse, hvor TVS efter en nøje gennemgang af forgængeren har korrigeret ikke mindre en 35 fejl.
Se den seneste video Norton Motorcycles har delt i forbindelse med den gode nyhed under dette afsnit, hvor vi også får et kig bag scenen i Nortons nye hovedkvarter i Solihull.

Norton Motorcycles nuværende CEO Dr. Robert Hentschell har i forbindelse med nyheden blandt andet udtalt, at det er et stolt øjeblik, og at han gerne vil benytte lejligheden til at takke Norton teamet, kunder og tilhængere for deres støtte under forløbet med at bringe Norton og V4SV til live.
Derudover gentager den øverste Norton chef også, at modellen er den ultimative britiske Superbike, og nævner til sidst i sin officielle udtalelse, at dette blot er begyndelsen på videreførelse af det ikoniske brand.

En opadvendt tommelfinger til Norton Motorcycles, som efter alt at dømme har situationen under fuld kontrol, og som må siges at have været særdeles leveringsdygtige i opløftende udmeldinger siden virksomhedsovertagelsen.

Dr. Robert Hentschell:-
“It is a hugely proud moment to announce that customers can now buy the re-engineered V4SV.
I would like to thank the Norton team, customers and fans for their continued support for joining us on this journey in bringing Norton and the V4SV to life.
Norton has always been and will always remain a design lead brand, which is why this bike is undoubtedly the most beautiful on the market.
It’s more than just looks, though.
It is the ultimate British superbike, a bike that will excite riders from the moment they get on, to the moment they get off. However, this is just the beginning for us when it comes to taking this iconic brand forward.”

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start