Nu skal der sælges el-motorcykler - MC messe 2015
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nu skal der sælges el-motorcykler

El-motorcykler er kommet for at blive. Ja mere end det, mener de to, der præsenterer el-cyklerne på Danmarks Motorcykeludstilling 2015
01/03-2015 kl. 12:58
Anslået læsetid: 2 Minutter

Ud fra deres erfaringer med salget i 2014, tror de begge på et væsentligt større salg i 2015, og de er begge på jagt efter forhandlere, der vil være med til at udbrede salget.

Til bykørsel og mindre ture

Jens Winther, Roskilde, startede import af el-cyklen, Zero, sidste år.

– Jeg mente, at der var et marked for el-motorcykler, og da ingen andre var i gang, tog jeg det op, fortæller Formel 1-eksperten, der ejer Jens Winthers Motorcykler i Roskilde, og som er interesseret i at få tilknyttet forhandlere i andre storbyer som Aarhus, Aalborg og Odense.

– I USA har fabrikanten også set, at der er et potentiale i Danmark, og de har opfordret mig se mig om efter flere forhandlere.

– El-cyklen er en bycykel med op til 300 km’s kørsel på en opladning. Den kan også bruges til mindre ture, men hvis man skal bruge den til længere ferieture, skal man købe en benzin-motorcykel, slår Jens Winther fast.

Ud over at Zero'en mangler udstødningsrør, er den også uden gear, men reagerer straks på gashåndtaget. Cyklen oplades ved almindelig stikkontakt.

En motorcykel for de miljøbevidste

Hans kollega, Vepan Luthra, der importerer Brammo-motorcykler gennem EVScandia, vil også gerne have øget forhandlernettet. I dag sælges Brammo-cyklerne gennem nogle få forhandlere, bl.a. Harrys Mortorservice i Randers, som udstiller cyklen på motorcykelmessen i Aarhus.

– El-motorcykler sælges til et bredt publikum, for den er billig i drift. Mange savner ganske vist lyden, for der er ikke meget lyd forbundet med el-cykling, men den manglende udstødning og lyd tiltaler mange miljøbevidste kørere, der mener disse cykler er fremtiden, siger Vepan Luthra.

Cyklen kommer op i fuld omdrejning, når gashåndtaget vrides i bund, men den har også gear.

– Det er ikke nødvendigt at bruge de seks gear, men det skåner motoren og giver den længere levetid, hvis man bruger gearsystemet, siger Brammo-importøren.

Brammos el-motorcykler hedder Empulse, og de kan både lades op ved alm. stikkontakt og på de ladestationer, der er indrettet til el-biler. En fuld opladning tager tre og en halv time, hvorefter den kan køre 160 km bykørsel og noget mindre, hvis kørslen er på motorvej.

Del med en ven

0 personer snakker om “Nu skal der sælges el-motorcykler

  1. Zero er faktisk en positiv oplevelse! Prøv den og bliv overrasket. Ærgrer mig, at der ikke lige "er plads" på matriklen (og budgettet) til den ekstra MC. Som pendler transport, hvis rækkevidden holdes på grænsen, er den jo økonomisk genial…
    Lyd eller ej, sjov er den er den altså alligevel at køre.

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start