Ny Caberg hjelm lanceret ved EICMA
Anslået læsetid: 1 Minutter
Hjelmproducenten Caberg løftede ved EICMA messen i Milano sløret for deres nyeste hjelm Konda, som afløser modellen Caberg Trip.
Caberg erklærer at Konda er resultatet af firmaets lange erfaring med produktion af flip-up hjelme, og bemærker samtidig at Caberg var det første italienske firma til at fremstille flip-up hjelme.
Konda hjelmen er fremstillet i thermoplastic og er udstyret med et ’Double Visor Tech’ system, med indbygget nedfældeligt solvisir.
Det transparente ydre visir er angiveligt ridsefast og dugfrit, og producenten angiver at visirets quick-release system ikke kræver brug af værktøj.
Den nye hjelm har bla. forbedret ventilation, er forberedt for Bluetooth, og hageremmen er udstyret med quick-release.