Ny dansk MC-producent
Første dansk designede el-motorcykel, Henriksen 95R – Twin
René Henriksen, fra MC Centret Nordsjælland, præsenterer Henriksen 95R – Twin. Den første, dansk designede el-drevne motorcykel. Motorcyklen, er stadig en prototype.
Meningen med prototypen er, at bygge den til dato hurtigste og mest gennemførte batteri-drevne, danske motorcykel. En forholdsvis let operation, da dette er endnu er eneste danske el-MC.
Da det erfaringsmæssigt er meget svært at få et dansk bygget stel godkendt, er motorcyklen i første omgang bygget over et eksisterende stel – og er dermed at betragte som en konvertering, fritaget for registreringsafgift og grønne afgifter.
Motorcyklen er forsynet med markedets pt. mest energi-økonomiske el-motorer og giver en forventet tophastighed på ca. 160 km/h. Rækkeviden ved blandet kørsel er omkring 100 km, men vil afhænge af hvor hurtigt der køres. Driftsøkonomien ligger på kun 0,12 kr per kørt km. (Ved kW-pris på 2,00 kr.)
Tekniske detaljer. De to el-motorer drives af LiFePo4 batterier, som er forsynet med BMS (Battery Management System). Poweren styres via en controller, der kan forsyne de to motorer med op til 32 kW hver og desuden udnytter regenerativ bremsning, hvor en del af bremse-energien føres tilbage til batterierne som strøm.
Motorcyklen er forsynet med en on-board lader, der giver en ladetid på 8 timer ved fuld afladning, mens der samtidig er en stationær ”hjemmelader”, der kan oplade batterierne på blot 2 timer. On-board laderen er forberedt til Strømpil ladestationerne.
Fremtiden. Med den know-how og ekspertise de har opnået ved udviklingen af el-drevne, 2-hjulede køretøjer, er det planen at videreudvikle eget stel – et såkaldt street, en custom og en race model – med eksport for øje. Altså fremstille en dansk motorcykel som er designet, udviklet og samlet i Danmark.
Rene Henriksen håber på et samarbejde med myndighederne omkring typegodkendelse af eget udviklet stel.
0 personer snakker om “Ny dansk MC-producent”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
87 hk og 160 km/t lyder ikke af meget.
Bare virkelig surt, den ligner en gammel 90er cykel.
Lyder som et rigtig godt projekt
Jeg tror, at man roligt kan kalde den "en gammel 90'er cykel" blot med anden motor. Det er jo klart, at hvis man som privatmand skal udvikle en ny type motorcykel og som det første skal bokse med de Danske myndigheder, og ikke besidder salig John Brittens evner som konstruktør, må man tage god gammel velafprøvet teknik til brug. Derfor er det en forrygende god ide, at kaste sig over en CBR 600 som leverandør til et rullende chassis.
Billig og i mængder næsten som en VW Golf.
Det er da et forrygende spændende projekt, og man må da tage hatten af for, at René Henriksen har mod på projektet.
Ja, hatten af for projektet. Og HK og topfart er heller ikke det, der skal focuseres så meget på, men derimod momentet, der kommer max. fra 0 rpm og er liniært hele vejen op… nåja, og så er det jo afgiftfrit – endnu.
Og gik så konkurs i 2013, men er startet op under nyt navn.
Hmm ja konkurs det har Lauge Jensen også været.