Ny Ducati præsenteres i morgen - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny Ducati præsenteres i morgen

Ducati World Première web series 2025 indledes i morgen med seriens første afsnit, hvor overskriften blot byder på de to ord Wonder og Engineered.
CO
24/07-2024 kl. 18:50

Det er efterhånden mange år siden, at afsløringer og præsentationer af det kommende års motorcykelnyheder var forbeholdt store mc-messer eller motorcykeludstillinger.
Stort set alle motorcykelmærker tilgodeser i stigende grad i online-præsentationer af deres nye motorcykler, og en af pionererne på det felt er italienske Ducati.
Den velorienterede MagaCin læser har formentlig ved flere lejligheder stiftet med fænomenet Ducati World Première the web series, hvor Ducati med en stribe video-føljetoner gennem flere år har præsenteret det kommende års nyheder.
Men som med ret meget andet er der også sket en udvikling i dette tilfælde.

I 2021 blev seancen afviklet med titlen Ducati World Première 2021, hvor det første afsnit af i alt 5 med hver sin nyhed blev frigivet 4. November, i 2022 løb Episode 1 | Your everyday wonder som det første af nu seks afsnit i Ducati World Première 2022 over skærmen 30. September, i Ducati World Première 2023 var seriens første af endnu et og dermed hele syv afsnit rykket endnu tidligere frem på året til 2. September, og i det forgangne år lød startskuddet for Ducati World Première 2024 – som også indeholdt syv afsnit – allerede 27. Juli.
Og i år falder startdatoen for Ducati World Première web series 2025 et par dage tidligere end sidste år.

Det informerer Ducati også på forhånd om i år, men denne gang blot med en tilsendt syv linjers pressemeddelelse og uden de store falbelader med opslag på sociale medier og teaser-videoer med mere.
I denne ombæring er der såmænd heller ikke på forhånd rundsendt en opgørelse over, hvor mange afsnit serien løber over i år, samt hvilke datoer de enkelte afsnit frigives.
Så derfor har vi heller ikke fået indblik i en dynge fængende overskrifter, som man ellers tidligere har kunnet hygge sig med at fundere over og spekulere i.
Lige bortset fra det første afsnit, hvor overskriften for det ret anonymt udseende pressebillede direkte kopieret lyder Wonder. Engineered.

Og man må sige, at adviseringen om webseriens første afsnit kommer i sidste øjeblik.
For det første afsnit i Ducati World Première web series 2025 frigives nemlig 25. Juli kl. 20.30 CEST.
Det er som bekendt i morgen, og Ducati opfordrer interesserede til at holde sig orienteret enten via mærkets eget website eller deres YouTube kanal.

Har du ikke tid eller mulighed for at følge begivenheden live, så kig endelig indenfor her på MagaCin, hvor vi selvfølgelig også som de foregående år følger Ducati World Premiere.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start