Ny Hayabusa ER på vej - og det går svimlende stærkt - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny Hayabusa ER på vej – og det går svimlende stærkt

Teaser fra Suzuki afslører, at vores forhåbninger går i opfyldelse
28/01-2021 kl. 13:59
Anslået læsetid: 2 Minutter

Det er nærmest kun et par dage siden, at vi sidst spekulerede på om Suzuki mon havde planer om at diske op med en ny Hayabusa d. 5 februar, og nu får vi det heldigvis bekræftet.

Vi nævner altid Suzuki som en af de fire store japanske producenter, men nyhederne fra det blå firma har indtil videre ikke været specielt spektakulære.
Tværtimod, så fik vi faktisk indtrykket af, at Suzuki’s håndtering af Euro5 varslede et farvel til Hayabusa, og en endnu forlængelse af klassikeren SV650, hvor patenter ellers tydede på at en udskifter var på vej.

Men folket fra Hamamatsu har valgt en mere stille strategi henover jul og nytår, for nu at lægge i kakkelovnen til en spændende digital præsentation med nye modeller d. 5 februar – og her er Busa’en åbenbart ingen undtagelse.

For få timer siden røg en “New model teaser” video fra Suzuki på Youtube, og der er ikke sparet på dramatikken. Lokationen er fra en testbane i oval form, der udelukkende er beregnet til et formål – du har gættet det, at køre hamrende hurtigt, nøjagtigt sådan som vi vil se en Hayabusa.

Det 25 sekunder korte klip viser også et analogt speedometer, der er klemt godt op i nærheden af 300 km/t ved 10.000 o/m. i sjette gear. TFT skærmen er klemt ind i mellem de to store analoge ure, og i toppen står SDMS, hvilket kunne antyde at modellen nu får skarpere elektronik og motorstyringsprogrammer.

Det går stærkt! – læg mærke til bogstaverne QS ved siden af nøglen

Displayet afslører også en quickshifter, men hvad der ellers følger med opdateringen af den legendariske motorcykel, må vi nok vente med at se til d. 5 februar.
Vi får til gengæld en dejlig snas af lyden fra maskinen, og alt tyder på at Suzuki for alvor vil føre bæstet ind i det 21. århundrede – vi har faktisk allerede hørt små rygter om ny affjedring.

Nyd teaseren herunder og skriv dig op til den digitale præsentation hos Suzuki.

MagaCin holder dig opdateret på de seneste mc-nyheder

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til alle nyheder og artikler på MagaCin.dk
Første måned GRATIS!

Del med en ven

2 personer snakker om “Ny Hayabusa ER på vej – og det går svimlende stærkt

  1. Det kan godt være de har været nærige med nyhederne – men måske har de bare haft tømmermænd efter MotoGP-sæsonen.

    ‘Busa bliver aldrig min kop thé, men jeg glæder mig til at se når der en dag kommer en ny SV650-arvtager. Den kommer til at træde ind i et meget skarpt felt.

    1. Hehe, tømmermænd er et fint udtryk – de havde nok ikke regnet med at stå med mesterskabet til sidst.
      Mellemklassen er den helt store kamparena for de fleste producenter lige i øjeblikket, så det bliver mega spændende at se en “ny” SV’er.
      Men Hayabusa er bare for fed, det er motorcyklernes svar på en muskelbil for den menige mand, en levende legende der gør voksne til små børn 🙂

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start