Ny Hypermotard 950 fra Ducati
Svingæderen Hypermotard fra Ducati har fået en ordentlig opdatering og resultatet af det blev i går præsenteret på årets EICMA-messe i Milano. Det visuelle udtryk er ifølge Ducati blevet mere inspireret af mærkets modeller indenfor racerverdenen. Endnu er det sparsomt med detaljer, men indtil videre ved vi at:
Ergonomien er blevet opdateret og cyklen er blevet vægtoptimeret og har tabt ikke mindre end fire kilo i forhold til forrige model. Men der er stadig en 937 cc Testastrettamotor, som nu yder 114 hk (fire mere end forrige version) – og en elektronikpakke til at hjælpe med at fordele kræfterne.
Den avancerede Hypermotard har nu også Bosch Kurve-ABS med en såkaldt Slide by Brake funktion. Men IMU'en kontrollerer også Ducati Traction Control EVO (DTC EVO) og wheelie control EVO. Quick Shift kan tilkøbes, men er standard på SP-versionen.
For SP-versionen er sædet er blevet fladere, affjedringen er fra Öhlins og de smedede hjul er fra Marchesini. De danske priser er ikke offentliggjort endnu.