Ny nordisk distributør af Aprilia og Moto Guzzi - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny nordisk distributør af Aprilia og Moto Guzzi

Ny distributør af alle Piaggio Groups mærker i hele Norden
18/01-2021 kl. 12:01
Anslået læsetid: 2 Minutter

Den svenske Piaggio-importør, SPG Import, vil fra 1. januar 2021 være ny distributør for alle Piaggio Groups-mærker i hele Norden under navnet PG Nordic.
Derved går vi en fremtid i møde, hvor mærker som Aprilia og Moto Guzzi stadig vil være tilgængelige på det danske marked.

“Det er en stor ære, at vi modtager denne tillid fra Piaggio Group, og det er sandsynligvis den bedste anerkendelse, vi kan få for det arbejde og de forbedringer, vi har formået at opnå i Sverige i disse år. Vi er glade, og hele teamet er virkelig motiveret for at gøre et lige så godt stykke arbejde i hele Norden” siger Marcus Strauch, Chief Operating Officer hos PG Nordic.

Hovedkontoret ligger i Stockholm, hvor virksomheden har eget lager med reservedele og tilbehør til alle Piaggios mærker. Her arbejder dedikerede og erfarne medarbejdere, hvis mål er at give forhandlerne den bedst mulige support.
Med hensyn til køretøjerne arbejdes der på et eksternt logistikcenter, der fungerer som lager. Herfra sendes køretøjer til alle forhandlere i Norden.

“Det faktum, at vores lagre af både køretøjer og tilbehør nu bliver endnu større er noget, som alle vores nordiske forhandlere forhåbentlig vil drage fordel af. Der er mange fine synergier i, at vi nu er en aktør, der arbejder på flere forskellige markeder,” fortsætter Marcus.

Marcus Strauch, operativ chef hos PG Nordic

Fremtiden
Vi har et interessant og udfordrende 2021 foran os, og virksomhedens primære mål er, at levere den bedst mulige service til forhandlerne trods omstændighederne.
Teamet er klar til at arbejde med nye såvel som eksisterende forhandlere, for at kunne levere fantastiske produkter og oplevelser til så mange kunder som muligt.

Om PG Nordic
I 2010 blev virksomheden distributør for Piaggio, Vespa, Gilera, Aprilia, Moto Guzzi og Derbi i Sverige, og var den første importør i Europa Piaggio Group havde tillid til kunne håndtere distributionen af ​​alle mærker i ét land.

Udviklingen er steget støt, og i dag har virksomheden succes med omkring 80 forhandlere rundt om i Sverige. Det stadig voksende team består af mennesker med lang erfaring fra motorcykelindustrien, og de er primært specialister i Piaggios produkter.
I dag leveres der for Piaggio, Vespa, Aprilia og Moto Guzzi, og med ekspansionen i Norden fordobles forhandlernetværket.


Relaterede artikler:

Del med en ven

En person snakker om “Ny nordisk distributør af Aprilia og Moto Guzzi

  1. Pokkers! Nu forsvandt den sidste undskyldning for ikke at svinge benet over en 660 Tuono og få en prøvetur. Det kunne blive et dyrt 2021…

    Nej – fantastiske nyheder! Vi skal da selvfølgelig have Aprilia og ‘Guzzi i danske showrooms.

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start