Ny rekord x 2: Tarrés mod toppen igen - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny rekord x 2: Tarrés mod toppen igen

Tarrés sætter rekord igen - denne gang både for én- og tocylindrede maskiner
28/03-2024 kl. 06:39
Anslået læsetid: 4 Minutter


Den spanske motorcykelekvilibrist, Pol Tarrés, viste forrige år endnu engang sine forrygende evner på sin Ténéré, da han gav sig i kast med bjergbestigning på sin T7’er, med målet om at nå toppen af Mercedario i Andesbjergene.

Trods udfordringer med højden og det bløde underlag, nåede Tarrés en imponerende højde, og sikrede sig en plads i Guinness Rekordbog. Selvom rekordforsøget ikke endte på toppen, forstærkede det blot hans og holdets ambitioner for fremtiden.

Nyt forsøg
Når Pol Tarrés sætter sig noget for, så gennemfører han det også.
Det har han bevist igen og igen, som for eksempel da han deltog i Red Bull Romaniacs første gang på sin T7’er og gennemførte, trods eksperters skepsis.

Og nu har spanieren været retur i Andesbjergene for ikke bare overgå sidste “højdespring” på sin Ténéré, men også for at sætte ny højderekord for tocylindrede motorcykler. Og men nu hvor han alligevel var i gang, ny højderekord for enstampere også.

Rekordhøjde

Sidste gang Pol Tarrés forsøgte at klatre op ad Ojos de Salado, verdens højeste vulkan, det næststørste bjerg i Andeskæden og det højeste bjerg i Chile, nåede han 6.158 meter over havets overflade.
Denne gang lykkedes det ham at nå hele 6.677 meter, og han slog dermed sin egen rekord med 519 meter.

Fedt grej
Hans Ténéré 700 er til ingens overraskelse ikke en standardmaskine, men derimod en model fuldstændig svøbt i Genuine Yamaha Technology Racing stumper – stumper som Tarrés selv viste frem ved sidste års EICMA messe.

I de øde Andesbjerge er der langt mellem tankstationerne, og derfor var rekord-Ténéré’en blandt andet udrustet med større benzintanke, fremstillet i nylon og udstyret med racing-tankdæksler, som er en del af GYTR pakke nummer tre.

Hos Yamaha er man utvivlsomt stolt af den spanske ambassadør, når han gang på gang viser hvad den japanske producents voldsomt populære adventurebike kan udrette med den rette chauffør.

Pol Tarrés satte som nævnt også højderekord for encylindrede motorcykler. Og til denne bedrift var værktøjet, ikke overraskende, også en Yamaha; nemlig en YZ 450 FX.
En ultrakompakt 450’er med letvægtsaluramme, hårdfør kobling samt gearkasse og mulighed for tilpasse motorens karakteristik via en app.

Højdeudfordringer
At klatre omtrent to kilometer højere op, end den højeste tinde i Europa, og så endda på motorcykel, er ikke noget, man bare lige klarer på en eftermiddag.
Således brugte Tarrés og hele hans TRECE Racing Society team to uger på at akklimatisere sig til forholdende på den høje sydamerikanske vulkan. Og selvom spanieren og resten af holdet er vant til strabadserende forhold, var det angiveligt ikke en let opgave at vænne sig til de mange højdemeter.

Rekorden var en holdindsats

Alligevel blev ventetiden brugt fornuftigt på at rekognoscere efter den bedste rute for både den store, i denne sammenhæng, Ténéré 700, samt den mindre og mere gesvindte 450’er.
Ud over højden, blev teamet også udfordret af vejret, som bed fra sig med uventet snefald.

Vejret betød også, at forsøgene med at komme til tops blev fremskyndet.
Således gik starten den 6. marts fra 4.522 meters højde, og spanieren ramte rekordhøjden på sin Ténéré på blot 50 minutter.

Det var dog ikke udtryk for en let omgang, da både mand og maskine let bliver påvirket af den tynde luft over 6.000 højdemeter.

Above 6.000 meters everything seems to go super slow, the physical exhaustion is indescribable and there is no room for mistakes,

Pol Tarrés

Blot at bevæge sig til fods er en udfordring, så forestil dig hvordan det er tumle en stor motorcykel op ad en stejl bjergside.

7. marts på YZ’eren, klatrede Tarrés op til 6.756 meter og slog den tidligere rekord med nøjagtigt 200 meter, som blev sat af schweizeren Jiri Zak på nakken af en KTM 450 EXC-F tilbage i 2020.
Dermed er Pol Tarrés nu indehaver af hele to verdensrekorder i bjergbestigning på motorcykel.

Begge rekorder blev verificeret på intet mindre end to separate GPS’er, og bevidnet af tre uafhængige guides, men den helt officielle ratificering af rekorden tager flere uger.

Måske skulle Yamaha udstyre en Tracer 9 med lang affjedring og grove dæk, så Tarres også kunne sætte rekorden for trecylindrede maskiner?

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start