Ny Triumph Street Triple RS
I de senere år har vi gentagne gange set en række stemningsfulde videoer fra Triumph Motorcycles, hvor det med flotte produktioner er lykkedes producenten at skabe opmærksomhed om kommende nye modeller.
Rækken af teaser-videoer for Triumph Scrambler 1200 er et glimrende eksempel, og vi ser stadig flere producenter følge samme opskrift.
Se eksempelvis hvordan Honda gjorde opmærksom på den nært forestående præsentation af den nye Honda CRF1100 Africa Twin.
Vi har set en del videoer optaget i smug, spion fotos og mere eller mindre planlagte “læk” vedrørende kommende nyt fra Triumph i år, men nu står Triumph Motorcycles selv bag endnu en teaser video for en kommende model.
Denne gang drejer det sig om en ny Triumph Street Triple RS. Nylig information fra California Air Resources Board (CARB) fortæller om ændringer ved katalysatorer, hvilket passer meget godt med at modellen er EURO-5 kompatibel.
Udover de visuelle ændringer man får en ide om i videoen, er der endnu ingen officiel information tilgængelig. Men vi behøver ikke vente længe, da det fremgår af videoen at modelllen præsenteres . 7. Oktober.
Se teaser-videoen for den nye Triumph Street Triple RS herunder.
MagaCin holder dig naturligvis opdateret straks der er nyt i sagen.