Ny Yamaha forhandler i det nordjyske - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny Yamaha forhandler i det nordjyske

Yamaha har indgået samarbejde med et par velkendte ansigter fra motorcykelverden, og det resulterer i en ny nordjysk autoriseret Yamaha forhandler.
29/01-2025 kl. 05:12
Anslået læsetid: 2 Minutter

Det er nu snart et år siden vi måtte sige tak for denne gang til Yamaha i Nordjylland, da Special MC i Aalborg tog hul på et nyt kapitel i samarbejde med Honda. Men inden længe kan nordjyske Yamaha-entusiaster atter lægge vejen forbi en autoriseret forhandler til en sludder, en kop kaffe eller måske endda en handel.

Der er nemlig godt sving i den store hammer på Fristrupvej 17 i Aabybro, hvor Brian Espensen og makkeren Michael Valsted inden for nær fremtid er klar til at slå dørene op til Nordjyllands nye autoriserede Yamaha forretning og værksted, B.M. Motorcykler.

Men selvom alt inventar endnu ikke er helt på plads, og selvom Yamaha endnu ikke har leveret et fuldt modelprogram til udstillingen, har makkerparret faktisk allerede solgt en MT-09 med Yamaha Automated Manual Transmission.

I telefonen fortæller Brian, at både han og Michael – som begge har bevæget sig i motorcykelverden i efterhånden en del år – glæder sig enormt meget til at få skudt ordentligt gang i det nye eventyr sammen med Yamaha, og at kunder derfor allerede fra næste uge er velkommen i butikken.

Der går dog lidt tid inden alt er på plads i den 600 m2 store forretning, men så holder Brian og Michael naturligvis også en ordentlig reception.
Det kan du følge med i på B.M. Motorcyklers Facebook side.

Under dagens snak med Brian var der en konstant summen af begejstring over projektet, og det samme gjorde sig faktisk gældende for den snak undertegnede havde med Claus Rønnemoss, som er den mand hos Yamaha der har fingrene i det danske forhandlernetværk.

For som nævnt længere oppe er det ved at være en god portion måneder siden Yamaha havde foden plantet godt og solidt i den nordjyske muld, og Yamaha har naturligvis glædet sig enormt meget til at komme tilbage til denne landsdel.

Bare hæng på… Der kommer mere
Dette skriv var blot en lille information til det danske mc-folk, men vi kommer til at høre mere om Brian og Michaels inden længe.

For når der er lidt mere tid i kalenderen og drengene er fået skruet nogle flere hylder op, vender MagaCin snuden mod Aabybro for at få en mere dybdegående snak med de to mc-tosser om deres planer for fremtiden.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start