Nye Honda Scootere
Anslået læsetid: 1 Minutter
Nøgleordene for de nye PCX modeller, er forbedret køreøkonomi og større rækkevidde. Naturligvis er de nye scootere udstyret med LED kørelys, som er tidens trend.
PCX125 magter nu hele 47,4 km/l. Var der nogen der sagde langt billigere end bussen ? Tankkapaciteten er øget til 8 liter, så den nye PCX 125 nu klarer over 375 km på en tank benzin.
PCX150 har også fået øget tankkapaciteten så den nu når 350 km mellem tankstationerne. Dette klares også trods beskedne 8 liter i tanken, men da maskinen når hele 44 km/l er dette muligt.
Honda fortsætter altså deres jagt på billige kilometer, og noget tyder på de har fundet den rette kurs.