Nye tider for motorcyklismen
Motorcykelmoden er ændret væsentlig de seneste 5 år i Europa. Flere og flere vil køre fornuftige hverdagsmaskiner, eller eventyr og klassiske motorcykler, mens sportssegmentet er en uddøende race.
I Danmark har sportsmaskinerne stået stærkt indtil for et par år siden. Under sydlige himmelstrøg standsede sportssalget langt tidligere. Hvorfor de sportslige fravælges ved vi ikke, vi har kun salgstal at forholde os til. Nedgangen i sportssalget er selvforstærkende da brugtpriserne på sportsmaskinerne falder i takt med øget brugtudbud. Ingen ønsker at købe motorcykel der taber stor værdi på kort tid, altså skruen uden ende. Et tab på 50% over 2-4 år på en ny sportsmaskine er ikke uset.
2012 er også året hvor ingen store producenter er kommet med regulære nyheder i sportssegmentet. Nogle få har opdateret eksisterende modeller, men egentlige nyheder er der ikke tale om. Producenterne har altså læst skriften på væggen.
Heldigvis for branchen er salget på hverdags, adventure og fornuftsmarkedet stigende. Motorcykler sælges altså stadig, det er bare andre typer og modeller der vælges af køberne nu. Også de brugte nyklassiske fra 65-85 har fået deres reneseance og er blevet uhyre populære.
Brugernes skift til nye typer motorcykler har intet med prisen at gøre. I Danmark er årets mest solgte maskine, den hundedyre BMW K1600GT/L. Dyre motorcykler sælger altså stadig godt.
I Danmark blev top 3 gennem 2011, BMW K1600GT/L, Honda CBR250R og Kawasaki ER6. Meget lignende tendensen i Tyskland gennem 2011 hvor kun en sportsmaskine optræder i deres top 20, nemlig BMW S1000RR. Det sikre valg er altså en mellemklasse fornuftsmaskine, som flere og flere nu vælger når de skal på to hjul.
Tror du salget af sportsmaskiner kommer op i førergear igen i fremtiden?
Top 20 Tyskland 2011:
1 BMW R 1200 GS
2 BMW R 1200 R
3 Kawasaki ER-6n/f
4 BMW F 800 R
5 Yamaha XJ6
6 BMW S 1000 RR
7 Yamaha FZ 8
8 Suzuki Bandit 1250
9 BMW F 800 GS
10 Honda CBF 600 S
11 Suzuki SFV 650
12 BMW F 650 GS
13 Suzuki DL 650 V-Strom
14 Triumph Tiger 800
15 Triumph Speed Triple
16 Harley-Davidson XL 1200 X
17 Kawasaki Z 1000 SX
18 Yamaha XT 1200 Z
19 BMW R 1200 RT
20 Harley-Davidson Dyna Fat Bob
0 personer snakker om “Nye tider for motorcyklismen”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Er som GS'er forudindtaget, men lad mig alligevel give et bud:
For at svare på det primære spørgsmål: Givetvis – pendulet svinger sikkert tilbage en gang i fremtiden; det kan ingen udelukke.
Til det egentlig interessante: Interessen for sportsmaskiner er dalet fordi motorcyklister vil have noget mere praktisk end en skridtraket (crotch rocket), ligesom hvem-kommer-først banedage med trivielle diskussioner om nedlægningsvinkler, omgangstider, tuning af motor, affjedring og dæktryk osv. ikke længere har den samme appel som førhen.
En væsentlig årsag til dette skred skal også søges i den enorme verdensomspændende succes, som Ewan McGregor og Charley Boorman havde med deres stærkt inspirerende (undertegnede ingen undtagelse) Long Way Round og Long Way Down dokumentarserier, understøttet af en bred vifte af artikler og rejsebeskrivelser af motorcyklister, som har gennemført ture på fjerne steder, f.eks. Nord- og Sydamerika, Centralasien, Afrika, Australien, New Zealand, Mellemøsten osv. – og dér er der kun een, som insisterer på at køre R-1, mens resten holder sig til mere praktiske maskiner som BMW GS, KTM Adventure, Yamaha Ténéré o.lign. Adventure/Enduro maskiner.
Dagens motorcyklist køber først og fremmest motorcykel for at få køreture med oplevelser – og hermed menes ikke hvor hurtigt man kan komme fra A til B (det har fartgrænser og intens kontrol sat stopper for), men trilleture gennem smukke landskaber og idylliske byer, som man ikke har overskud til at opleve når man ræser af sted på en sportscykel.
Disse deler sig i to grupper: Dem, som kører kortere eller endagsture på klassiske motorcykler, og dem som kører flerdagsture på adventure-maskiner, hvor der er plads til bagage; det er der jo ikke på sportscykler som er "built for speed – not for comfort".
På det seneste kan man imidlertid konstatere et nyt, voksende segment: Motarder; nøgne pendlermaskiner, som er bygget til fart og sjov, men ikke i form af 200+ km/t ud af en motorvej, men i byen og på snoede lande- og sogneveje. En interessant udvikling.
Rykket mod basis-og retromaskiner samt "touring-enduroer" skyldes også den stigende gennemsnitsalder blandt MC-isterne. Sportsraketterne tiltaler primært unge (mænd). Dem er der færre af, som kører i dag. De halv- og helgamle kører derimod i stor stil, men fysikken er ikke (længere) til at ligge ned på en maskine med clip-on styr og høje fodhvilere.
Folk må kører hvad de vil, vi er nogle der nyder godt af de lave brugt priser på 1000 racere 🙂
Jeg går så også imod strømmen, da jeg i år skifter min streetfighter ud med en GSX-R1000. Nu er jeg også kommet op i en alder hvor forsikringen er til at betale på sådan en maskine
Kan man ikke snuppe en af hver type, så der er en til ethvert humør? eller måske gå sammen nogle stykker om en pulje. Personligt hygger jeg mig lige godt, om det er RSV-Factory, MZ 150-banan, HD, Buell eller noget helt andet, det ville bare være trist at få samme menu hver eneste dag.
Længe leve mangfoldigheden!!
Interessant emne. Kom selv tilbage på MC efter 5-6 års pause for 3 år siden. Jeg har siden halvfjerdserne kørt forskellige typer MC, men mest sportslige naked-bikes, der også kunne bruges til touring. Jeg ville derfor have en type mc, som både var anvendelig til dynamisk og sikker kørsel, men som også var komfortabel nok, til at kunne anvendes til touring. Mest til een person, men fruen måtte der naturligvis også godt være plads til.
Jeg gik meget systematisk til værks ved valget af min nye mc: Følgende skulle være opfyldt; Stil/udseende på cyklen, komfort (ikke mindst kørestilling, da jeg er 1,92 høj), køre-, sving,- og bremsesystemer i top.
Efter at have prøvet forskellige modeller, var jeg klar over, at det måtte blive en all-roader med "et twist". Derfor kære venner: en Benelli Tre-K var svaret på mine ønsker. Og en prøvetur hos Frankies MC bekræftede dette. En cykel, der på en track-day kan følge med de hurtigste (det er føreren, der er den begrænsende faktor 😉 samt en cykel, der er super-fed i sin kørekarakteristik, i sin stil og med en komfort som med hjælp fra en Airhawk-luftpude kan køres på i timevis uden at få ondt bagi. Jeg kan kun anbefale jer, at lade denne indgå i overvejelserne, såfremt I vil have en sublim all-roader. Og ja, der har været et par småting, som er blevet udbedret på garantien, men ikke noget, der har ødelagt min samlede fornøjelse. Stor anbefaling herfra, men lad os holde fast i, at der skal være noget for enhver smag. Det er trods alt sjovere, at vi ikke allesammen kører på BMW GS'ere – så er der mere at snakke om, når vi mødes 😉