Nyt 50/50 dæk til adventurefolket
Har du en adventurebike, findes der en lang række forskellige muligheder, når det gælder dækkene.
For dem som gerne vil have lige gode præstationer på asfalt og vej, har Heidenau K60 Scout i mange år været en af favoritterne, og skal den stå på mindre asfalt findes dækket også i en Ranger udgave, der kom på markedet for godt et år siden.
Til de som gerne vil have det ekstra sjovt på en trackday med deres højbenede maskine, kunne man kigge vej af Dunlop som tilbyder SportSmart TT Trail; et dæk som ifølge producenten nedbryder grænserne mellem Adventure og Hypersport.
Men er du, lige som så mange andre, forelsket i tanken om at kunne køre friskt på både fast og løst underlag, og leder efter et alternativ til ovennævnte produkt fra Heidenau, så kommer Dunlop nu til undsætning med et dæk, som angivelit befinder sig lige godt på sognevejene og i skoven.
Trailmax Raid er navnet på det helt nye kompromissøgende dæk, som er endnu et tilbud i Dunlops ret omfattende adventureserie, der også indeholder det temmelig populære Trailmax Mission.
Ifølge Dunlop er det nye 50/50 Trailmax Raid-dæk velegnet til en bred vifte af motorcykler, lige fra mellemklasse maskiner som AJP PR7 Adventure til de helt store eventyrcykler som Triumph Tiger 1200 Rally Pro og Ducati Multistrada V4S, der som bekendt er politiets nye patruljecykel.
Ifølge Dunlop tilbyder Trailmax Raid mere af alt det, som adventurefolket er på udkig efter. Det være sig offroadegenskaber, forudsigelighed på våd vej, slidstyrke og selvfølgelig godt greb på tør asfalt, hvor producenten især fremhæver de to første.
Med andre ord, skal det ikke være det nye dæk, som sætter grænserne for hvor og hvornår du vil tage på eventyr.
Hvor meget det nye dæk vil differentiere sig fra det populære Trailmax Mission, som også er et 50/50 dæk, er stadig uvist for os her på redaktionen, men Dunlop fortæller, at Trailmax Raid er designet specielt til kørere, der ønsker mere regelmæssig offroad ydeevne.
Jævnfør producenten er Raid’s design inspireret af Dunlop D908 RR, der med sine markante knopper let genkendeligt er et decideret offroad dæk, hvilket også er en vigtig del af Raid’s profil, om end ikke i så ekstrem grad.
Luca Davide Andreoni, der er Dunlop’s marketing manager i Europa, sendte en ordentlig omgang ros i Trailmax Raid dækkets retning ved lanceringen.
Ifølge hr. Andreoni har Dunlop kombineret al deres ekspertise og teknologi fra offroad, touring- og sportssegementet i ét og samme dæk.
Jævnfør marketingmanageren, er man hos Dunlop næsten ekstatiske over at have tilføjet et dæk til porteføljen, som vil være, ifølge ham, det helt rigtige valg for nærmest alle adventuremaskiner.
We are excited to launch Trailmax Raid, which further strengthens our trail offering
Luca Davide Andreoni, Marketing Manager, Dunlop Motorcycle Europe.
Den nye Trailmax Raid vil være tilgængelig i tre frontstørrelser, der dækker 19 og 21-tommer, og seks baghjulsstørrelser til 17 og 18-tommer hjul.
De første eksemplarer vil være tilgængelig fra 1. marts, mens resten frigives i løbet af 2. kvartal 2023.
Forhjul | 110/80R19 59T M+S TL |
Forhjul | 120/70R19 60T M+S TL |
Forhjul | 90/90-21 54T M+S TL |
Baghjul | 130/80-17 65S M+S TL |
Baghjul | 140/80-17 69S M+S TL |
Baghjul | 150/70R17 69T M+S TL |
Baghjul | 170/60R17 72T M+S TL |
Baghjul | 140/80-18 70S M+S TL |
Baghjul | 150/70R18 70T M+S TL |