Nyt gadedæk til eventyreren - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nyt gadedæk til eventyreren

Sportsligt gadedæk til adventure segmentet fra Metzeler
14/11-2021 kl. 06:00
Anslået læsetid: 3 Minutter

Over de seneste år er adventure-segmentet vokset med lynets hast, og i tråd med folkets stigende interesse for de højbenede modeller, har stort set alle producenter sat hårdt ind på dette punkt.
Der bliver hvert år lanceret flere og flere adventuremotorcykler, men fælles for rigtig mange af dem er, at de klarer sig bedre på asfalt end på knoldede bakketoppe.

Modeller som eksempelvis Kawasaki Versys 1000 og BMW S1000XR hører på ingen måde hjemme uden for landevejens krogede kilometer, og en sporadisk tur på en overkommelig grusvej når GPS’en viser forkert.
Nej, skal man for alvor ud hvor underlaget fra tid til anden forsvinder under poterne, så bør man nok sigte efter modeller som eksempelvis Yamaha Ténéré eller måske den nye Aprilia Tuareg, men skal vi være ærlige, så er det nok de færreste af os som primært befinder os på løst underlag. Også selvom man har investeret i en motorcykel med 19″ forhjul.

Her har dækproducenten Metzeler set en åbning, og tilbyder nu nye størrelser af det super fede gadedæk Sportec M9 RR, som undertegnede i skrivende stund har monteret på sin private motorcykel og faktisk er yderst begejstret for.

Et godt dæk kan nærmest transformere motorcyklens håndterbarhed til ukendelighed, og jeg må bare sige, at dækket her, som blev lanceret i starten af 2020, har gjort netop det ved min gamle Suzuki Bandit, som efter en dag på FDM Jyllandsringen fik en skramme på den originale potte og efterhånden også trænger til nye fodhvilere.

Metzeler Sportec M9 RR blev lanceret som et high-performance dæk til sport- og nakedbikes, og videoen som ledsagede lanceringen af dækket fik gummiet til fremstå guddommeligt.
Derfor blev beslutningen hurtigt taget, og et sæt nye poter var på vej så snart det kunne lade sig gøre; var videoen for god til at være sand, eller var dækket faktisk så godt som påstået?
Som du måske kan fornemme i testen der er linket til ovenfor, har Metzeler Sportec M9 RR aldrig slået en skid forkert på undertegnedes Bandit 650, og det gælder både på landevej såvel som på FDM Jyllandsringen og Nürburgring.

Tilpasset til længere stænger
Som sagt bliver Metzeler Sportec M9 RR nu tilgængelig for højbenede modeller, og kan leveres i størrelserne 120/70-19 og 170/60-17, men producenten har ikke bare udvidet støbeformen.
Det reviderede dæk er undergået en større teknisk operation, hvor der er taget højde for adventuremaskinernes dimensioner. Disse maskiner er nemlig typisk tungere, højere og bærer ofte på mere oppakning end den almene gademaskine, og derfor har Metzeler blandt andet forstærket dæksiderne, så de kan klare presset.

De første dæk skulle angiveligt allerede være tilgængelige, imens versionerne til højere hastighed (60w og 72w) forventes ramme markedet til Marts 2022.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start