Opdateret. 17 årige lovligt på MC forkastet
OPDATERET: Forslaget B23 faldt til jorden, da danmarks to liberale partier (Venstre og Liberal Aliance) trak støtten til forslaget aftenen inden, altså i går. 17 årige kommer ikke på let motorcykel i denne omgang.
Et lovforslag fremsat d. 03.11.2017 er som følger: Forslag til folketingsbeslutning om kørekort til stor knallert til 16-årige og lille motorcykel til 17-årige. Det komplette lovforslag incl. bemærkninger kan læses her.
Går dette forslag igennem folketinget med flertal, hvilket meget tyder på det gør, så må de unge på 17 år køre let motorcykel på max 125 ccm og max 15 hk. Nok til motorvejsfart.
Her er tre gode bud på en frisk motorcykel til fremtidens unge:
Til den sportslige – Suzuki GSX-R 125 – En frisk racer med det helt rigtige look, en skarp pris og indeholdende det vigtige ABS.
Denne lille Suzuki sportsmaskine ligner sine større brødre, og tilføjelsen af det sikkerhedsfremmende ABS på en lille sportsmaskine er et godt tiltag. At Suzuki GSX-R 125 desuden lander noget under de 50.000 kr. kan gøre den til de hurtige unges foretrukne.
Pris: 45.000 kr. (Anslået, offentliggøres december) – 15 hk – Topfart 110 km/t.
Til den fornuftige – Honda CB125R – Så bliver det ikke mere sikkert og rigtig til begynderen, og alligevel ligner den lille Honda en halv million, som de mere voksne i familien.
Specielt det nyudviklede kurve ABS på CB125R er en fantastisk detalje, Husk mange konkurrenter har end ikke standard ABS i denne A1 klasse. Det betyder stor sikkerhed under de fleste forhold, hvilket vil gavne begynderen. Honda kan også transportere kammeraten eller veninden rimelig komfortabelt på bagsædet.
Pris: 49.995 kr. – 13 hk – Topfart 100 km/t.
Til Hipsteren og de smarte – FB Mondiale 125 – Et stilrent målspark er eneste måde man kan forklare dette nye designstudie fra italienske FB Mondiale.
Stilen er lige i skabet til de unge i byerne, der ikke er bange for at vise “Her kommer jeg”. Denne italiener, bygget i Kina, ligner en langt større motorcykel, og får selv garvede motorcyklister til at vride hovedet afled når FB Mondiale 125 lander på caféen.
Pris: 46.995 kr. – 15 hk – Topfart 110 km/t.
0 personer snakker om “Opdateret. 17 årige lovligt på MC forkastet”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
i har da lige fundet alle de dyre maskiner . der findes da billigere glimrende alternativer , hvor mange 17 årige har 50000 til den første mc med max 15 hk . køb en billig brugt japaner og kom så ud og få kørt nogle billige km .
Jeg sad også og funderede lidt over om mon ikke den "fornuftige" ville have købt en Yamaha YBR 125 til 19.990,- istedet for en Honda til 49.995,-
det er ellers et rigtigt godt lovforslag . så det bliver sikkert ikke til noget . men man har da lov at håbe
Tag kørekort i Tyskland eller Sverige så må du køre 125 cm og 15 hk som 16 årig
perb: Så enkelt er det ikke. For at tage kørekort i Tyskland skal man have haft bopæl dernede i mindst 6 måneder. Desuden skal man også være skrap til sproget, da undervisningen er på tysk.
Bor i Norge. Der har de i mange år haft den ordning fra du fylder 16. Og du kan begynde øvelseskøring med et L skilt når du fylder 15, hvis du har bestået et trafikalt grundkursus. En glimrende ordning som bør kopieres i Danmark. Der er forbavsende få ulykker fordi kravet til kørekort er streng.
Det var dælens… På min 30-knallert, som jeg tager i skole til Horsens (50 min – hver vej!) frem for min ulovlige for at undgå bøder, ville jeg have sat pris på at måtte køre 45. Når jeg så også skal ud til mester eller møde ind på plads tidlig morgen, så synes jeg det er åndssvagt at man skal ligge og køre 30 ude på landet, hvor der i forvejen ikke er en sjæl jeg kan skade.