Opdateret 2023 Suzuki prisliste - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Opdateret 2023 Suzuki prisliste

Den seneste prisliste fra Suzuki viser prisen på både GSX-8S og V-Strom 800, men også en reduktion i prisen på et par 650'ere.
12/12-2022 kl. 10:49
Anslået læsetid: 3 Minutter

Allerede i slutningen af oktober måned var den danske Suzuki importør klar med priser for næste års lineup, men siden da er der kommet et par ret interessante modeller på listen, som du finder den seneste version af under denne artikel.

To uger efter Suzuki offentliggjorde ovennævnte liste sprang MagaCin’s besætning ombord på et fly, som havde kurs mod Italien og den enorme mc-messe EICMA, hvor vi traditionen tro skød en længere video, så trofaste læsere kan få en lille smagsprøve på hvordan det er, at bevæge sig rundt i et europæisk motorcykel-Mekka.

I videoen – som du finder via linket ovenfor – kigger vi nærmere på den kommende sæsons modeller, og kaster et forsigtigt blik lidt længere ind i fremtiden, hvor især Kawasaki satser stort på at køre grønt, med alt lige fra eldrevne motorcykler til hybrid teknologi.
Det kan du høre mere om i artiklen Kawasakis grønne fremtid banker på.

Fuld af overraskelser
Som det også bliver nævnt i videoen, så var undertegnede lidt bekymret for, at vi på EICMA ikke ville blive overrasket på samme måde som vi tidligere er blevet.

Før Corona pandemien var det således, at de fleste producenter holdt kortene ret tæt til kroppen, og ventede med at trække klædet af nyhederne til starten af november måned, hvor EICMA slår dørene op.
Men med et par år med on/off lockdown fik rigtig mange øjnene op for at det er ret smart, at lancere nye modeller drypvis i de koldeste måneder på diverse online platforme.

Det er også sket i år, og af den grund frygtede jeg, at vi allerede inden ankomsten til EICMA var blevet præsenteret for alle 2023-modellerne, og derfor “bare” skulle sydpå for at komme dem lidt nærmere… Men det var bestemt ikke tilfældet.

De nye drenge i klassen
Vi rendte skam ind i nogle overraskelser, og et par af de overraskelser var Suzuki’s nye søskendepar, der er drevet af en nyudviklet 776cc rækketoer, som leverer 84 heste der i samlet flok trækker med et maksimalt drejningsmoment på 78 Nm.

Da vi straks efter hjemkomst skriblede ovenstående artikel ned, og skød den afsted til vor trofaste læsere, afsluttede vi med, at den danske importør endnu ikke havde meldt priser ud på de ret så spændende modeller, men at vi ville vende tilbage straks der var nyt i sagen… Og det er nu!

Nye priser og en lille – men god – opdatering
Under dette afsnit finder du altså den senest opdaterede prisliste over hele Suzuki’s 2023-program, hvorpå både GSX-8S og V-Strom 800DE nu figurerer med priser på henholdsvis 99.999,- for den nøgne og 129.999,- for den med lange stænger.

Det lyder overhovedet ikke urimeligt, hvis altså modellerne kører lige så godt som det ser ud på papiret, men der er faktisk mere spændende at finde i den opdaterede prisliste fra Suzuki.
For på det første udkast fra Suzuki kunne vi læse, at modellerne DL650XAM3 og DL650AM3 kostede henholdsvis 103.999,- og 97.999,- i standardtrim, men på listen du finder nedenfor er netop disse listet til en lavere pris end først udmeldt.

Så prisen for en DL650XAM3 lyder nu 95.999,-, og DL650AM3 ryger over disken for lige under 90.000,-, hvilket kort fortalt er en besparelse på 8 af de lange.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start