Pecco Bagnaia har fået kørekort til mc - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Pecco Bagnaia har fået kørekort til mc

Den skrappe italienske racerkører som i øjeblikket ligger på andenpladsen i VM-stillingen i MotoGP, må nu køre stor motorcykel på offentlig vej.
CO
19/09-2022 kl. 10:02
Anslået læsetid: 4 Minutter

Der hersker næppe nogen tvivl om, at den italienske racerkører Francesco “Pecco” Bagnaia kan finde ud af at køre selv de skrappeste motorcykler.
Men vidste du at Pecco, uagtet han er en særdeles kapabel motorcyklist, faktisk ikke måtte køre stor motorcykel på offentlig vej indtil 12. September dette år?
Altså for blot en uges tid siden.

Andenplads ved weekendens MotoGP
Sine køretekniske færdigheder satte den 25-årige italiener endnu en gang en fed streg under, da han med en andenplads i weekendens MotoGP på MotorLand Aragón var utrolig tæt på at sikre Ducati sejren i konstruktørernes VM.
Men kun lige ved og næsten, for det blev i denne omgang ikke til en løbssejr for Pecco.
Pecco Bagnaia lå ellers i en stor del af løbet i spidsen for feltet, men måtte mod løbets slutning se sig slået af Enea Bastianini.
Bastianini kører som bekendt også Ducati, og dermed sikrede Ducati sig sejren i konstruktørernes VM .
Se de to køreres utroligt tætte kamp om førstepladsen i videoen nedenunder.

Det lykkedes altså Enea Bastianini, som det fremgår af videoen herover, at sikre sig sejren med et mulehår i weekendens dramatiske ræs, hvor Marc Márquez der nu er tilbage efter flere operationer i skulderen tidligt i løbet blev påkørt bagfra, og desværre måtte udgå med en beskadiget racer.
Men med Fabio Quatararo’s styrt tidligere i løbet og de 20 point Fransesco Bagnaia høstede for andenpladsen, er Pecco nu med 201 point på en samlet andenplads i VM stillingen, blot 10 point efter Fabio Quartararo med 211 point.
Se den samlede VM stilling her.

Nu har han kørekort til stor mc
Francesco Bagnaia er altså en seriøs udfordrer til årets VM-titel i MotoGP, og den italienske racerkører har et utal af imponerende resultater på CV’et.
Åbenlyse beviser på, at Pecco sagtens kan finde ud af at køre motorcykel.
Så det er nok ikke undervisningen på Bassani køreskolen i Pesaro, der lagde fundamentet til weekendens præstation.

Men det var dog på ovennævnte køreskole, at Pecco Bagnaia sikrede sig retten til at køre stor motorcykel på offentlig vej, da han 12. September bestod den praktiske køreprøve til A3 kørekort.

Foto: Il Resto del Carlino

Stort tillykke til Pecco, som nu får mulighed for hyggelige køreture på offentlig vej på stor motorcykel, hvor kræfterne burde række så rigeligt til, at kæresten Domizia Castagnini kan få en plads på bagsædet.
Vi byder Pecco velkommen i motorcyklisternes super fede fællesskab.

Racerkørere uden kørekort til mc
Det kunne lyde lidt underligt, at nogle af verdens bedste racerkørere ikke har kørekort til stor motorcykel, men det har vi faktisk tidligere set eksempler på.
Den velorienterede MagaCin læser husker formentlig, at eksempelvis den seksdobbelte WSBK champ Jonathan Rea gik i gang med at tage kørekort til mc sidste år, og efterfølgende bestod køreprøven til mc.
Rea var faktisk tidligere dumpet til teoriprøven.
Men Rea fik som bekendt sit kørekort til mc, og det endte da også med, at WSBK verdensmesteren sidste år købte sin første gadecykel.

Hvilken gade mc?
Der er endnu ingen melding om, hvilken motorcykel Pecco Bagnaia kunne tænkes at anskaffe sig som gademotorcykel.
Mærket burde være oplagt, og man kunne måske forestille sig, at Italieneren lægger ud med den fine Ducati Multistrada V4S, som MagaCin testede sidste år, og som det danske politi sidste år valgte som deres nye mc.

Uanset hvilken motorcykel Pecco vælger som sin fortrukne gademotorcykel, runder vi af med endnu en gang at ønske italieneren tillykke med kørekortet.
Vi er nok mange som kan nikke bekræftende til, at der venter den unge italiener en masse fede oplevelser af en noget anderledes karakter, end dem han er vant til.
Motorcykler er vildt gavnlige for samfundet, Motorcykler er mere populære i Danmark end nogensinde før, der blev tidligt i år registreret en Flot europæisk vækst i nyindregistrerede motorcykler, og det er skønt at høre, at Pecco nu også er blevet en del af motorcyklisternes fællesskab.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start