Permanent overvågning af motorcykler - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Permanent overvågning af motorcykler

Sporingsenheder foreslås installeret på alle engelske motorcykler
CO
15/04-2021 kl. 10:37
Anslået læsetid: 3 Minutter

Jagten på motorcyklister der er til gene i offentligheden er for alvor gået ind i de senere år.
Ikke bare her i landet, hvor såkaldt vanvidskørsel kan medføre konfiskation og bortauktionering af køretøjet, og hvor der i denne tid også er fokus på støjforurenende motorcykler.
Men også i England, hvor politi og politikere nu ønsker at installere permanent overvågning af alle motorcykler via såkaldte trackere eller sporingsenheder.
For så kan myndighederne holde øje med om alle kører eksemplarisk hele tiden, og slå ned i samme øjeblik nogen skulle forbryde sig mod den engelske lov om anti-social opførsel.

Foreslår ny lovgivning
Historien om det foreslåede tiltag er i den senere tid begyndt at cirkulere i engelske medier, som du eksempelvis kan læse på det engelske nyhedsmedie Sunderland Echo.
Her informeres du om, at Northumbria Police and Crime Commissioner Kim McGuinness har foreslået den engelske regering hurtigst muligt, at introducere ny lovgivning med fokus på motorcykler, da hun mener at såkaldte trackere vil være et værdifuldt værktøj i kampen mod motorcykelrelateret kriminalitet, og på længere sigt forbedre livskvaliteten for lokale indbyggere.
En holdning hun også giver udtryk for på Northumbria Police & Crime Commisioner’s officielle hjemmeside.

Kim McGuinness ønsker permanent overvågning af motorcykler med såkaldte trackere

Så kunne man forestille sig, at trackerne skulle installeres på kendte kriminelle motorcyklisters køretøjer, men det vurderer Kim McGuinness tilsyneladende ikke er godt nok.
For hun ønsker, at landets lovgivere skal kræve sporingsenheder monteret på ALLE engelske motorcykler.
Som du kan læse i artiklen på Sunderland Echo konstaterer Kim McGuinness, at man har set en positiv udvikling i den seneste tid, men hun vil alligevel gerne gøre mere, og sætte endegyldigt punktum for problemerne med motorcykler én gang for alle.
Og det er der sporingsenhederne kommer ind i billedet.
Et tiltag der bakkes op om af Northumbria politi.

Skærpet lovgivning
I England er man ret opmærksomme på anti-social opførsel på motorcykler, og Northumbria Police har i samarbejde med tankstationerne faktisk allerede indført en ordning, hvor der skal forevises ID når reservedunken fyldes på tankstationer.
Derudover skal man oplyse om formålet med at fylde reservedunken.
For undersøgelser udført af Northumbria Police har nemlig vist, at især mindreårige teenagere der opfører sig uhensigtsmæssigt på motorcykel ofte henter benzin i reservedunke.
Og det engelske politi er også ret hårdhændede når motorcykler konfiskeres.

Her skal der vises ID når reservedunken fyldes med benzin

I England knuser de motorcykler
I Danmark skal beslaglagte motorcykler efter planen bortauktioneres og være med til at finansiere indkøb af en ordentlig stak nye ATK enheder.
For dem er der slet ikke nok af.
I England går man nogle steder lidt mere drastisk til værks, for der knuser politiet ganske enkelt konfiskerede motorcykler.

Det bliver interessant at følge, hvorledes Kim McGuinness’ forslag om permanent overvågning af alle engelske motorcykler via installeret sporingsenhed kommer til at udmønte sig.
Vi ved allerede, at man i EU regi har besluttet sig for at implementere ISA fra 2022, men det engelske forslag går altså en tand videre, hvor alle motorcykler skal overvåges hele tiden.

Burde et lignende tiltag foreslås indført i Danmark?


Hold dig opdateret på de seneste MC-nyheder!

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til alle nyheder, artikler, videoer og tests på MagaCin.dk

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start