Prisbillig adventure klar til vesten
Zongshen RX-3 Cyclone reklame
De første Zongshen RX-3 Cyclone leveres nu i USA til en pris på kun 16.500 kr. inklusive fuldt taskesæt, styrtbøjler og andet adventure-udstyr. Nærmest grotesk billig.
Med dansk moms og afgift vil det betyde en pris omkring de 24.000 kr. i Danmark for den lille 250 ccm adventure fra den kinesiske fabrik.
Netop små adventure-maskiner er noget vi i vesten længe har kigget efter, uden det har været muligt at finde nogle. Ingen tvivl om adventure-maskinerne er den bedste type motorcykel til rejse, men grundet de store dimensioner og den høje vægt, har den type motorcykel været et umuligt projekt for mindre motorcyklister.
Zongshen RX-3 Cyclone vejer 175 kg og har en sædehøjde på 79,5 cm, hvilket er lave tal der tilbyder sikker kørsel for alle personer, også de mindste. Motoren er på 250 ccm og yder 25 hk v. 9.000 omd. Momentet er på 22,5 Nm ved 7.000 omd.
Zongshen opgiver selv topfarten til 138 km/t, hvilket lyder sandsynlig med 25 hk. Med to personer og fuld oppakning skal ikke forventes mere end 110-120 km/t. Til en pris omkring 24.000 kr. kan man leve med meget, også lav topfart. Adventurefolket rejser alligevel sjældent med hastigheder over de 120-130 km/t.
Zongshen RX-3 er allerede testet på langtur rundt i Kina i svært tærren. Dette kan der læses en masse om på Zongshen´s hjemmeside her.
Absolut et friskt pust. Eneste problem er at Zongshen ikke kan leveres med ABS, samt at det bliver svært at få en importør til at hjemtage Zongshen RX-3, efter kineserne floppede så fælt i Danmark sidst importørene førsøgte sig med kinesere.
0 personer snakker om “Prisbillig adventure klar til vesten”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Den kunne jeg faktisk godt være fristet af. Normalt er jeg ikke den store fan af Kina cykler, men der er et eller andet over den her der tiltrækker mig. (udover prisskiltet)
Krydser fingre for at den kommer til DK
den ser rigtig lækker ud, og det ligner at den kan bruges til offroad kørsel uden problemer. jeg er meget interesseret i den
Så lad os hente sådan 4 stk hjem?
Ja – og der var jo ligesom nok en rigtig god grund til at kinøjserne floppede – ikke sandt ??? Hvis man går og drømmer om en lækker GS 1200 (eller tilsvarende), og kun har 24 kilo på kontoen, så er man nok bedre stillet med at drømme videre indtil kontoen er stor nok, i stedet for at investere i en gang kinesisk affaldsjern der er værdiløst i samme øjeblik det bliver trukket ud over butikkens kantsten.
Modellen fremstilles også på den hviderussiske motorcykelfabrik M1NSK, hvor den har modelbetegnelsen TRX 300i. De afbillede motorcykler er fra Minsk; det står på tanken. Tre medarbejdere på fabrikken gennemførte et rally på 10.000 km fra Brest i Hviderusland til Dushanbe, Tadsjikistans hovedstad (og tilbage). Det skete angiveligt uden problemer, så den kan således sagtens bruges til langdistancekørsel à la Long Way Round.
Når den lige kører forbi en, forledes man til at tro, at det er en BMW, for designet er åbenlyst tyvstjålet fra BMW. Men: 26 HK fra 250 ccm i et stel med en tørvægt på 155 kg lægger naturligvis en dæmper på det allersjoveste, herunder en max. hastighed på 140 km/t, men ellers kan man komme frem for en billig penge, også på dårlige veje. Den, der ager med stude, kommer også med. Herunder dem, som aldrig får sparet et par hundrede tusinder sammen til en "rigtig" 1200 GS (eller tilsvarende). De behøver således ikke drømme videre resten af livet, men kan blive kørende på to hjul med det samme. Og det er vel i grunden det, det går ud på, ikke? Sidegevinst: Man kan køre på den billige Minsk, mens man sparer sammen til Bimmeren – eller bruge pengene på motorcykelture ud i verden. Og så græmmer man sig ikke over skrammer og ridser på ens fine, kostbare motorcykel, hvis en kværn til skaldede 25 kilo kroner skulle vælte omkuld på en grusvej.
Yamaha ybr 125 produceres i Kina, og får gode anmeldelser.
De kan godt lave noget der er ok i Kina hvis der står en japaner med en pisk bagved eller en tysker med en luger.
Det kunne være spændende at få testet et eksemplar her i dk, den er jo fuldstændig uden konkurrenter i klassen både på størrelsen (til små piloter) og prisen.
HVIS ellers kvaliteten er ok så ser jeg følgenede fordele ved en rigtig adventure tur på denne mc kontra gs1200.
Den koster ca en 10 del og nogle menesker for aldrig råd til en gs1200.
Den vejer mindre, og vægt betyder meget når cyklen skal løftes fri af mudderet eller over en træstub.
Den kører langt på literen.
Den er billig i forsikring.
Ikke så nemt et offer for tyveri.
Nem at finde i bunken mellem de andre gs1200 ved turistfælderne.
Et firma i England, Honley Motorcycles, importerer M1NSK TRX 300i til Storbritannien, sætter deres egne klistermærker på og kalder den Honley Venturer 250cc, og sælger den for 3.700 pund = 35.000 kr. Så er der betalt importtold og moms, som gælder i hele EU. Så ved jeg ikke, om den kan registreres i Danmark, for man skal vist nok forevise et Certificate of Conformity, men mon ikke det går an?
Så er der "bare" den danske registreringsafgift tilbage. SKAT's online regnemaskine returnerer 25-30.000 kr., hvormed man lander på 55-60.000 kr.
Det kan man få en lettere brugt BMW F 650 GS for, en F 650 for mindre. Så er valget en no-brainer, medmindre Zongshen'en, M1NSK'en eller Honley'en kan sælges i Danmark for under et halvt hundrede tusinde.
Ja 24000 kr for motorcyklen i Danmark er nok lidt optimistisk, kan man holde prisen på 29000 skal den nok sælge stort kommer den over 35000 er det for meget kontra en brugt gs650.
Den knallert koster nok omkring 10K ab fabrik, hvis den koster omkring 16K i USA.
Også er en pris på 25-30 i DK ikke urealistisk.
Der er også andre i det range, bl.a. Shineray = http://shineray.dk/shop/motorcykel-3c1.html
Deres X5 f.eks.
X5 hedder dog 400ccm, men under specs er den 232cc.