Prøvekør den nye H-D Pan America - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Prøvekør den nye H-D Pan America

HARLEY-DAVIDSON® EXPERIENCE TOUR
04/06-2021 kl. 11:56
Anslået læsetid: 2 Minutter

Brugerne har ventet på den nye højteknologisk højbenede Harley-Davidson Pan America i laaaang tid, men nu kan vi overbringe en rigtig god nyhed.
For både tirsdag d. 8. Juni og onsdag d. 9. Juni i tidsrummet 10.00 – 17.30 er det muligt at prøvekøre modellen hos Cap’s Harley-Davidson i Aarhus, og gæster hos Caps Harley-Davidson i Roskilde får samme mulighed fredag d. 11 Juni fra 10.00 – 17.30 og Lørdag d. 12 Juni i tidsrummet 10.00 – 16.00.
Men det er ikke kun den rigtig spændende Harley-Davidson Pan America med den nyudviklede Revolution Max 1250 motor der leverer 150 hk som kan prøvekøres.
For Harley-Davidson meddeler, at der medbringes i alt 14 motorcykler som gæsterne kan fornøje sig med en tur på.
Se den fulde liste nedenunder.

VIGTIGT ! !
Det fremgår af dagens pressemeddelelse fra Harley-Davidson, at HARLEY-DAVIDSON® EXPERIENCE TOUR kommer til Aarhus 8.-9. juni og til Roskilde 11.-12. juni, og man vil gerne have at deltagere bekræfter tilmelding NU!
Årsagen til at gæsterne anmodes om at melde deres ankomst på forhånd kan vel ikke komme bag på nogen.
Se uddrag fra pressemeddelelsen nedenunder.

TILMELDING PÅKRÆVET
Da der stadig er corona-restriktioner er Cap’s forhandlerne nødt til at fordele trafikken, så der ikke møder 200 glade bikere op på samme tid.

Derfor SKAL man registrere sig på nedenstående links for tilmelding i Aarhus eller i Roskilde.
Herefter vil man blive kontaktet af butikkernes salgsafdeling med henblik på at lave en specifik aftale om model(ler) og tidspunkt(er).
Tilmelding Aarhus
Tilmelding Roskilde

Prøøøøv den
I Skrivende stund har MagaCin Harley-Davidson Pan America til test, og vi kan allerede nu fortælle, at det ville være en skam at snyde sig selv for en prøvetur på netop den model.
Et helt nyt kapitel i Harley-Davidson’s historie.
Og når muligheden nu er der for at prøve en miljøvenlig Harley, så skulle du næsten også prøve en Harley-Davidson LiveWire.
Vi testede H-D LiveWire i Portland – USA i 2019, hvor vi beklageligvis kom til at ridse motorens underside under dyb nedlægning, og bør nok på forhånd indskærpe, at reaktionen bestemt ikke udebliver, når gashåndtaget/potentiometeret vrides brutalt bagover.

Vejrprofeterne spår forrygende vejr i den kommende tid, og det bliver interessant at se hvilke danske brugerkommentarer den nye Harley-Davidson Pan America får, og om de ligger på linje med det førstehåndsindtryk vi fik af modellen efter det første stint på 430 km.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start