Videnskabelig rapport: MC er løsningen, ikke problemet
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Rapport: MC er en del af løsningen!

Det er jo det vi hele tiden har sagt! Nu siger videnskaben det også
28/08-2019 kl. 09:05
Anslået læsetid: 1 Minutter

Det synes så åbenlyst: motoriserede tohjulere fylder mindre i morgentrafikken end de motoriserede firehjulere. Så måske skulle man fra politisk hold støtte flere motoriserede tohjulere, frem for altid at skulle finde penge til vejudvidelser? Simpelt, ikke sandt? Ja? Nej??? Nå.

Den logik abonneres der ikke så meget på fra poltisk hold, men nu har en rapport fra det franske Ministerium for Fødevarer, Miljø samt Arbejdsmiljø og Sikkerhed (ANSES) påpeget det åbenlyse. Nemlig at motoriserede tohjulere (og trehjulere for den sags skyld) fylder og sviner mindre, og derfor kan være med til at forbedre  luftkvaliteten i bymæssig bebyggelse. Rapporten var bestilt af Ministeriet for Sundhed og Ministeriet for Økologi, så enhver mistanke om at favorisere motoriserede tohjulere er der bestemt ikke grobund for.

Nogle af konklusionerne var:

– Motoriserede tohjulere er fire gange lettere end en bil, fylder fire gange mindre, og bruger typisk to eller tre gange mindre tid på en given distance, end en bil.

– Motoriserede tohjulere letter presset på offentlig transport, som er yderst presset i myldretiden i Frankrig.

– Motoriserede tohjulere er ikke ansvarlig for de estimerede tab på 15 – 20 milliarder €, som trafikpropper koster i Frankrig hvert år.

Konklusionerne udmønter sig i forslag til at hæve andelen af motoriserede tohjulere med 50%, mens antallet af biler skal mindskes med 25%, mens busdriften skal øges med 75%.

Naturligvis er udledning og klimamæssige hensyn også med i overvejelserne, men ved tohjulere forventer man bedre tal i fremtiden, som følge af stadig stærkere regulering af udledningstal (EURO-numrene), samt en stigende elektrificering. 

Nysgerrige med franskkundskaberne i orden kan læse rapporten her.

Kilde: FEMA

Del med en ven

0 personer snakker om “Rapport: MC er en del af løsningen!

  1. Rooooolig nu. Nu begynder de at indblande fornuft i sagen. Det har jo ingen betydning for politikere når det drejer sig om trafik (har man indtryk af)

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start