RVS – håndbygget ondskab fra MV Agusta
MV Agusta har fremvist deres første RVS motorcykel. RVS er et undermærke ved MV Agusta, for motorcykler specialbygget til den enkelte kunde.
Og nej, RVS er ikke en stavefejl. Forkortelsen kommer fra deres “Reparto Veicoli Speciali“, der er ansvarlige for de nye motorcykler, der fremstilles i meget begrænset oplag.
Den kommer med en trecylindret motor med 150 HK, til en MC der vejer 160 kg. Stellet er fremstillet ved hjælp af teknologi fra flyindustrien, med tværgående aluminiumstænger. Tanken er produceret med titaniumplader. Udstødning er også produceret af titanium, for at opnå en performance der normalt kun findes på racerbanerne.
Indtil videre er det sparsomt med oplysninger om RVS-projektet, så vi må nøjes med at nyde billederne.
Prisen? Det vides ikke, men vi skal nok ikke forvente at se mange RVS'ere i Danmark.