Så er der mc messe! - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Så er der mc messe!

Messecenter Herning slår dørene op i dag
04/02-2022 kl. 09:56
Anslået læsetid: 3 Minutter

Om få timer – helt nøjagtig klokken 12 – slår Messecenter Herning dørene op for en begivenhed som flere motorcykelentusiaster har set frem til.
Life On Wheels løber som vanligt over tre dage, og i denne weekend kan du opleve alt lige fra opvisninger med crosskart, folkeræsere, drifting og sågar en gravko, til opstart af en topfuel dragracer. Men her på siden er det naturligvis motorcyklerne vi ser frem til, og dem er der heldigvis mange af!

På den gigantiske motorcykeludstilling i Milano sidste November var der, som du kan se i artiklen herunder, masser af plads grundet Corona restriktioner, men pandemien betød også, at flere producenter som blandt andre KTM, BMW og Ducati ikke var til stede, og derfor har redaktionens besætning faktisk også noget til gode.
De danske importører viser nemlig gerne deres motorcykler frem!

Stort set alle nyheder skulle altså være hjemtaget til messen i Herning denne weekend, men som du kunne læse her på siden i går, så har du også mulighed for at komme helt tæt på en ny aktør på det danske marked.
Gleerup Leasing A/S forestår den nyetablerede import af elektriske Energica motorcykler til Danmark, og Jimmy Gleerup fortæller til MagaCin, at han har et helt specielt kort i ærmet til arrangementet.

Udover at kunne fremvise de tre modeller Energica Eva RibelleEnergica Ego, og Energica EsseEsse9, har Jimmy nemlig fået lov til at låne en vaskeægte MotoE-racer, som du altså får mulighed for at komme helt tæt på hvis du vender snuden mod Herning.

Som vanligt vil fokus på motorcykler primært være at finde i Hal M, hvor du – helt uden restriktioner, men stadig med hensyn til andre – har mulighed for at valse rundt mellem et væld af fede modeller, og uden tvivl også tages imod med åbne arme af landes importører og forhandlere til en sludder om den fedeste hobby i verden.

For nogle kan det virke uoverskueligt at bevæge sig rundt blandt så mange udstillere, og her kan det måske være en fordel, at downloade nedenstående program, som normalvis også udleveres ved indgangen.
Her kan du nemlig danne dig et overblik over, hvornår der er aktiviteter og præsentationer på scenen, men også hvornår det er tid til at spadsere hen mod Hal C, hvor mangedobbelte verdensmester i stuntkørsel, Mike Jensen, fyrer op under sine akrobatiske evner.

Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

Så pak familien, spænd selen og kom afsted..! For når vi endelig må komme til motorcykelmesse, så skal vi den onde lyne mig til motorcykelmesse..!

Bliv abonnent på MagaCin og få ubegrænset adgang til alle nyheder, artikler, videoer, tests og fordele på DK’s hurtigste MC-medie

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start