Scrambler Ducati 10° Anniversario Rizoma Edition - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Scrambler Ducati 10° Anniversario Rizoma Edition

Det rullende kunstværk som er skabt i samarbejde mellem Centre Stile Ducati og Rizoma, og fremstilles i et begrænset oplag på 500 eksemplarer, skaber en symbiose mellem motorcyklen og dens ejer.
CO
18/10-2024 kl. 10:19
Anslået læsetid: 3 Minutter

Bruger du uforholdsmæssigt meget tid på at fundere over, hvordan et rullende kunstværk ser ud, så er der hjælp at hente fra Ducati.
Som et led i årets Ducati World Premiére har den italienske producent nemlig leveret svaret på det spørgsmål, med den nye Scrambler Ducati 10° Anniversario Rizoma Edition, der fremstår med detaljer i såkaldt Metal Rose Finish.

Scrambler Ducati 10° Anniversario Rizoma Edition markerer 10-års jubilæet for den første såkaldt post-heritage bike fra Bologna, er skabt i samarbejde mellem Centre Stile Ducati og Rizoma, og beskrives a Ducati som en model, der skaber et dybt bånd – nærmest en symbiose – mellem Scrambleren og dens ejer.

Derudover beskrives Scrambler Ducati 10° Anniversario Rizoma Edition som et samlerobjekt, der fremstilles i et begrænset oplag på 500 nummererede eksemplarer og som et ægte elegant og sofistikeret kunstværk, der forudser fremtidens trends og linjer, og bliver en forlængelse af ejeren, for hvem innovation og individualitet bevæger sig i perfekt harmoni.
Scrambler Ducati 10° Anniversario Rizoma Edition er angiveligt også en ægte skulptur, hvis tredimensionalitet forstærkes af den nye farvekombination, som skaber en milepæl for Scrambler på rejsen ind i en verden af kunst og design.
Modellen lanceres blandt andet under sloganet Born from metal forged for the future.

Pressemeddelelsen for nyheden fortsætter i et væld af floromvundne beskrivelser, og ender med at informere om, at anden generation af Ducati Scrambler, der blev født i 2023, er en motorcykel som kombinerer et tidssvarende og innovativt moderne klassisk look, med teknik der sætter standarden for kategorien.

Director of Strategy and Centro Stile Ducati Andrea Ferraresi er i forbindelse med lanceringen af nyheden frit oversat citeret for følgende:
“Den svære opgave med at genfortolke Scrambler med bevarelsen af uændret essens, er lykkedes for Rizoma. Jeg blev slået af den formelle stringens, opmærksomheden på detaljer og renheden inklusiv farven, som Rizoma har integreret i konceptet, og som blev til denne markering af Scrambler’s 10-års jubilæum.”

Grundlæggeren af Rizoma og firmaets Creative Director Fabrizio Rigolio – der også er kendt som aluminiums-skrædderen – har angiveligt indført et nyt formsprog i motorcyklernes verden, hvor stil og teknologi mikses til en unik oplevelse.
Scrambler Ducati 10° Anniversario Rizoma Edition projektet virkeliggør ifølge pressemeddelelsen denne vision, som eleverer motorcyklen til et kunstværk, der reflekterer den person, som kører motorcyklen.
Fabrizio Rigolio er i pressemeddelelsen frit oversat citeret for, at “denne Scrambler er anderledes end andre. Den er dedikeret til de 500, som tør, som vover at se fremad, og som ønsker at gøre et uudsletteligt indtryk.”

Ønsker du at gøre et uudsletteligt på Scrambler Ducati 10° Anniversario Rizoma Edition, der med sit helt eget særskilte udseende er vedhæftet betegnelsen rullende kunstværk, så er det værd at vide, at specialudgaven begynder at lande hos autoriserede forhandler i Marts måned 2025.
Interesserede kan læse mere om det rullende kunstværk i denne sektion dedikeret til modellen på Ducati’s website.

Del med en ven

En person snakker om “Scrambler Ducati 10° Anniversario Rizoma Edition

  1. Det havde pyntet hvis de havde valgt nogle egerhjkul til den istedet – eller smed en bremseskive på den anden side.

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start