Sidste kinojser-bastion lukkes
Dragon Bikes i Skanderborg, der længe har været en blandt ganske få forhandlere der solgte kinesiske motorcykler i Danmark, har nu også lukket butikken.
Det er dermed ved at være meget svært at opdrive kinesiske motorcykler hos de danske forhandlere, og endnu større problem er det at reservedelene efterhånden også er en mangelvare.
Kineserejerne må nu ty til japaner-værkstederne, eller selv klare problemerne. Reservedele kan i nogen udstrækning stadig findes på nettet, men reservedelslagrene lever nu også på lånt tid.
Ønskes indkøb af brugt kineser er det nu vigtigt først at undersøge reservedels-situationen, hvis ikke den nyindkøbte skal ende som stillestående rustbunke efter eventuelle fejl. Eller skal den købes meget billig, så udsmidnings-princippet kan benyttes ved fejl.
0 personer snakker om “Sidste kinojser-bastion lukkes”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Ja, det resursespild kunne vi godt have undværet.
Det er noget sludder, Energy. Du er heller ikke garanteret 100 % reservedelsopbakning ved 15-20 år gamle japanere. Er de så også resursespild?
Der er i tidens løb set flere eksempler på nyere, både japanske og italienske, motorcykler der har stået stille pga. reservedelsmangel. Så der er altså ikke kun kinesercyklerne den er gal med.
Resursespild måske, men mange har jo fået lejlighed til at prøve at køre motorcykel, og ad den vej måske fået lyst til at erhverve sig et "rigtig" jern, så lidt positivt har det måske medført.
Kasper> Gu er det da ej, Japanerne bliver der taget hånd om fordi størstedelen stadig kører og fungerer godt, derfor bakkes der op omkring reservedele.
hajoan> Jo jo, men det gør knallerter også.
Gu' er det da så, Energy!
Det ændrer da ikke på, at der rent faktisk ER mangel på adskillige reservedele fra de Japanske mærker. Så vidt jeg husker, er det 10 år, fabrikkerne garanterer reservedele, derefter er det ud på det store åbne brugtmarked efter reservedele!
At der ikke er nogen DANSK importør på stumper til kineserne ændrer formentlig ikke på det faktum, at de trods alt bliver produceret til verdens største marked, og man må derfor gå ud fra, at der vil kunne garanteres reservedele til en Jun-Jun længe efter at naboens Honda er blevet brugt som vejfyld! At der ikke længere er nogen dansk importør af kinesiske mc'er gør det ikke specielt svært at få reservedele. Stort set samtlige Japanske mærker har jo heller ikke reservedelslager i dk, men skal importere fra central-lagerene i Belgien eller Holland!
Nu hvor kineserne åbenbart forlader os, bliver det spændende hvilket mærke der så bliver udråbt til mobbeemne?
Åhh, mon ikke de kan finde på noget?
Det er igen ikke helt korrekt, for der ligger noget der hedder MC 1 i Sæby, de sælger da alt muligt til kinesere!