Chiptuning, tunudstødning straffes - Slut med tuning
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Slut med tuning

Chiptuning, tunudstødning og lignende straffes hårdt
13/05-2012 kl. 15:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

Fra 1. april er etaten blevet pålagt at teste biler, knallerter og motorcykler for tuningsudstyr. Det der vil blive kigget mest efter, er naturligvis de ting der er lette at opdage ved rutinetjek, som udstødning, chiptuning, eftermonteret turbo og andet.

Bødestørrelsen kan blive solid og er ombyggeren uheldig kan tuningen ende i en ny afgiftsberegning, hvis det tuningen karakteriseres som en konstruktiv ændring.

Det nye er, at nu vil den udøvende og sælgende part i tuningen også blive straffet. Det betyder virksomheden der har solgt powercommander, udstødning eller andet til ombygningen, også straffes.

Mange tror fejlagtigt at eftermonteret tunudstødning og chiptuning tidligere var lovlig i Danmark. Det er ikke sandt. Tidligere var det også ulovlig, men da gjorde etaten kun minimalt ved problemet. Nu er politiet altså blevet pålagt at gøre noget ved problemet.

Nyheden fra Ritzau:

———-

Det skal fremover være muligt at straffe de personer, der udfører tuning af køretøjer som biler og knallerter.

De danskere, der har så meget benzin i blodet, at de tuner deres køretøjer, bør fremover kigge i bakspejlet med en vis nervøsitet. 

En ændring i færdselsloven har fra den 1. april gjort det muligt at straffe folk, der har lavet såkaldte “konstruktionsmæssige ændringer” på deres knallerter og biler i form af eksempelvis tuning. Det skriver Trafikstyrelsen på sin hjemmeside. 

Nu mangler de nye regler blot at blive udstedt, før forbuddet er en realitet. 

– Tidligere har der kun været mulighed for at forbyde salg af dele, der ikke opfylder relevante krav. Nu skal der også være mulighed for at forbyde selve den fysiske udførelse af konstruktive ændringer, skriver styrelsen. 

Vil styrke sikkerheden 

Samtidig afviser man forlydender om, at lovændringen vil betyde, at det bliver ulovligt at sætte en ny motor i sin bil eller at anvende uoriginale reservedele. Så længe køretøjet opfylder de gældende regler, er der med andre ord ingen kofanger på isen. 

Lovændringen vil ud over tuning af knallerter og såkaldt chiptuning af biler også kunne ramme de folk, der fifler med ændringer af hastighedsbegrænsere i lastbiler samt fjernelse af katalysatorer eller partikelfiltre i udstødningen. 

Styrelsens hensigt er at styrke færdselssikkerheden ved at gøre både ejer, bruger, sælger, markedsfører og den, der udfører de konstruktionsmæssige ændringer, ansvarlig for, at ændringerne lever op til kravene om indretning, udstyr og tilbehør. 

/ritzau/

Del med en ven

0 personer snakker om “Slut med tuning

  1. Yup. En powercommander er nemlig en chiptuning. Med mindre du efterfølgende kører ud og får typegodkendt din maskine med powercommander NOT..

  2. Hvis nu der kom lidt mere pålidelige kildehenvisninger end ritzau, så kunne det være man kunne tage sådan et statement seriøst?

  3. På trafikstyrelsens hjemmeside står der:

    Det vil fortsat være tilladt at foretage konstruktive ændringer på et køretøj, så længe køretøjet opfylder reglerne. Ligeledes vil det fortsat være lovligt at foretage ombygninger af køretøjer eller anvende uoriginale reservedele.

    Ændringen i Færdselsloven giver alene en hjemmel til at fastsætte bestemmelser om forbud. De nye regler er endnu ikke udstedt. Når de kommer, vil de alene indeholde forbud mod at udføre ændringer på et køretøj, der gør køretøjet ulovligt; det vil sige, at det ikke længere opfylder de gældende bestemmelser om indretning og udstyr.

  4. Betyder det 'go' eller 'no go' for power commander?!?!
    PS. jeg har en Honda VFR-800 fra 2000 – hvis det betyder noget…

  5. Chip – Powercommander – Udstødning – Slipon – Luftfilter osv. er alt sammen en del af forbrændingskæden. Det betyder at tilføjelser af disse kræver fornyet forureningsmåling som ikke kan foretages i Danmark. Altså betyder det i praksis at skift bliver umulig.
    FDM skriver om det her http://www.fdm.dk/vedligeholdelse/chiptuning

  6. Er det ikke dejligt at være dansker….er det ikke skønt at vores system er sådan skruet sammen at er der nogle få der pisser ved siden af potten…så skal ALLE straffes …
    Dette tåbelig lovforslag/lovændring har jo self sit udspring i alle de idioter der køre rundt i deres diesel biler med en billig kina chipboks som på ingen måde er modeltilpasset det enkelte køretøj, og som følge deraf forurener helt vildt meget. Nuvel…regler skal der til..men kunne man så for pokker da ikke åbne mulighed for at dem der er seriøse, og som godt vil ha lavet en modeltilpasset "motoroptimering" kunne få gjort det på lovlig vis ?? mit postulat er at, bliver det lavet ordenligt er forureningen nok nærmere mindre end før optimeringen….

  7. Det ser også ud som om man sætter lighedstegn mellem tuning og højere ydelse. Men man kan vel også tune en motor til optimering af drejningsmoment eller lavere brændstofforbrug? Det svarer vel til flere forskellige "mappings" som f.eks. Aprilia Shiver. Eller er jeg helt galt på den? Det vil være rart med en afklaring af om det lukker af for alle ændringer eller om man blot skal holde sig inden for e vedtagne grænseværdier for støj og emmission som hidtil. Så kan en slip-on måske stadig være lovlig med DB-killer?

  8. Tja … Min kværn har en PCIII og en slipon med DBkiller monteret. Jeg har fået den tunet ind, og ikke fået nogen "mer" ydelse ud af det. Men til gengæld en meget bedre/finere motorgang, det kan vel næppe være ulovligt. Og som jeg fik det forklaret er en PC ikke en tuning, men derimod en finere justering af motoren…..

  9. Tjah… det er jo altid sjovt at råbe "BØH"… syns nogen , men fra magacin`s TR. havde jeg nok foventet en lidt mere saglig artiklel… effektforøgelse skal da kunne påvises,og det er vel endda stadig tilladt at tune/effektforøge en motor med et vist antal %, så hvis man nu bliver stoppet af Bendt Betjent, kan han da ikke uden videre bevis gi dig en bøde for en PWR command,, det ku jo også være en FI Tuner eller en GIpro , eller et elektronisk blinkrelæ 🙂 man kan jo ikke kalde en uorg. ustødning for en larmeudstødning medmindre den rent faktisk larmer , så jeg tror nu mere på en indkaldelse til syn , hvis Bendt Betjent syns der er noget galt …

  10. Tja … det var da et meget fornuftigt indlæg. Jeg slapper vist bare helt af, hvilket jeg også gjorde før 😉 fortsat god aften.

  11. Jamen smider da lige en vinkel mere på…hvis nu man har en ældre karburatorcykel..er det så forbudt at sætte en større dysse i og stille tændingen…for optimal ydelse …. for ret beset er det jo det vi gør når vi sætter Power Commander

    I de gamle lærebøger fra teknisk skole autolinien står der jo netop " en veljusteret motor bruger mindre benzin og forurener mindre" ……den kan man så lige tænke lidt over mens man sidder med aftenkaffen og citronmånen ….

    Det er jo en off hemmelighed at rigtig mange cykler er kalibreret så magert for at overholde milijøkrave ud fra et "skrivebords-målemetode-synspunkt" …men mon ikke vi alle kan blive enige om at i netop dette tilfælde der er, der ikke sammenfald i mellem teori og praktik …

  12. Der er intet der for den enkelte motorcykelist, er blevet mere ulovligt. Som der står i artiklen er det nye, at sælgeren kan få en straf.
    Så længe emmisionskrav og støjkrav overholdes, er motorcyklen stadig lovlig.

  13. sv-black og andre. Tror ikke rigtig i har fattet hvad det hele går ud på. Det har ikke en skid at gøre med 10% eller 20% eller 1000% tuning. Problemet er at med motorændring og chiptuning aka PC så er moorcyklen ikke euro godkendt mere. Og en godkendelse kan ikke laves. Det er ikke hk men NOX, CO2 og andet der er problemet.

  14. Det ser ud til du har ret… ved nærmere gennemlæsning. Alt er som det "plejer" at være, dog kan den udførende part (sælger/udførende/leverandør) nu straffes også. Jeg tænker blot …hvordan mon man ved om ens cykel opfylder de krav, som hverken jeg eller etaten kender…. (støj/CO2), men det er vel noteret et eller andet sted. Men man kan ikke udstede en bøde før ens cykel bliver målt testet. – Sådan må det vel være …

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start