Soriano Motori - genopstået i strøm
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Soriano Motori – genopstået i strøm

Motorcyklerne kan forudbestilles nu, men først leveres til 2021
06/06-2020 kl. 05:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

Endnu en gang er et historisk motorcykelmærke ved at genopstå med elektriske kræfter. Her er det knap så kendte Soriano Motori, der er ved at stadfæste et comeback med nye modeller.
Mærket startede i sin tid med den spanske ingeniør Ricardo Soriano, som byggede både biler og motorcykler tilbage i 1940’erne.
I samarbejde med landsmanden Manuel Giró – grundlæggeren af mærket Ossa, et mærke der også forsøgte at gøre comeback fra 2010-15 – byggede de to herrer motorer som angiveligt blev kopieret af Amerikanerne efter de stormede Normandiets kyst i 1944.
Soriano stoppede fremstillingen af motorcykler i løbet af 1950’erne, men nu er firmanavnet bragt til live af investoren Marco Soriano. Det vides ikke om Soriano har relation til den oprindelige stifter, eller om navnefællesskabet er en tilfældighed.

Den nu italienske producent blev grundlagt i maj måned 2019, og firmaet har planer om at fremstille tre højtydende el-drevne sportsmotorcykler, hvor to af dem skal afsløres til EICMA showet i 2020.
Mens vi venter i spænding på om showet overhovedet bliver til noget, efter at både KTM og BMW har meldt afbud, kigger vi nærmere på Soriano Motori’s modeller.

Artiklen fortsætter under billedet

Der arbejdes hårdt på at skabe en prototype til efteråret

Soriano EV Giaguaro hvis efternavn betyder ”jaguar” på italiensk, kommer i tre forskellige udstyrsniveauer; V1R, V1S og toplinjen V1 Gara.

Alle tre har en Duo-Flex elektrisk motor, som faktisk består af to motorer, og en tre-trins gearkasse. De to motorer kan både fungere sammen og hver for sig, hvilket angiveligt skulle give mulighed for større effekt, men også økonomi under forskellige kørselsforhold.

I øjeblikket arbejdes der på højtryk på en prototype, som kan fremvises senere på året, og Soriano regner med at være klar til produktion mod slutningen af året, og de vil i første omgang fremstille 100 nummererede special eksemplarer.
I øjeblikket kan både V1R, V1S og V1 Gara bestilles på forhånd, og lægges der bud ind nu, kan motorcyklen efter sigende leveres i første kvartal af 2021.
Prisen for basismodellen er på 25.500 Euro, mens den toptunede V1 Gara koster 32.500 Euro; der er altså tale om en eksklusiv motorcykel.

De tekniske informationer er indtil videre få. Vi ved kun at rækkeviden skulle være omkring 150km ved blandet kørsel, og at tophastigheden kommer op over 180km/t, så en komplet specifikationsliste må vi have til gode.  

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start