Spion foto af ny Ducati power cruiser - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Spion foto af ny Ducati power cruiser

Pressen har allerede døbt modellen Mega-Monster
CO
30/06-2010 kl. 06:00
Anslået læsetid: 1 Minutter

MotoBlog.it har fået fingre i nogle billeder af hvad der angiveligt skulle være en ny Ducati power cruiser, som blev testkørt på vejene i nærheden af Bologna fabrikken, og modellen er såmænd allerede blevet navngivet ’Mega-Monster’ af pressen.

Mega-Monster skulle angiveligt kravle i bokseringen mod modeller som blandt andet Yamaha V-Max, og dette vil betyde at Ducati kaster sig ind i kampen om kunderne på et nyt marked.

Ducati har tidligere brilleret i selv at lække informationer for at skabe interesse, og det er derfor uvist om de seneste billeder i virkeligheden er ægte ’spion-fotos’.

Måske en anelse uforsigtigt at testkøreren er iført en jakke i italienske farver, og med fabrikkens navn tværs over ryggen, hvis man virkelig forsøger at holde lav profil.

Det bliver interessant om flere oplysninger på strategisk passende tidspunkter vil tilflyde offentligheden, lige indtil modellen eventuelt bliver afsløret ved dette års EICMA messe.

Uanset hvordan tilvejebringelse af informationerne forholder sig, så åbenbares der i denne omgang nogle detaljer.

Mega-Monster præsenterer en imposant bagperron, som ganske passende huser et 200 bagdæk, hvor fælgen naturligvis er monteret på en enkeltarms bagsvinger.

En over-under dobbeltløbet Streetfighter udstødning, hvad der ligner dobbelte LED baglygter, og sidst men ikke mindst radialt monterede forreste bremsecalipere skulle være nok til at fastholde interessen indtil flere informationer lækkes.

Vi læner os tilbage og afventer med tilbageholdt åndedræt yderligere info.

Del med en ven

0 personer snakker om “Spion foto af ny Ducati power cruiser

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start