Startkabler fra bil til MC?
Blandt motorcyklister findes der mange 'religioner' vedr. kædesmøring, olietyper, vask af motorcyklen og meget mere.
Et af de ofte diskuterede emner er, om startkabler tilkoblet en bil må bruges som starthjælp, hvis motorcyklens batteri er løbet tør for strøm.
Nogle hævder at det er absolut no-go, og at motorcyklens ledningsnet og/eller elektriske komponenter tager skade.
Andre mener at vide, at det er bedøvende ligemeget, og emnet kan hurtigt føre til en ophedet debat.
Men der er faktisk ikke nogen grund til at rode sig ud i en overflødig diskussion, for man bare kan jo tjekke med dem der burde have mest forstand på sagen.
Det korte svar er, at det må man faktisk gerne. Men bilens motor må IKKE være startet under proceduren.
Svaret leveres af en kilde de fleste burde finde troværdig, nemlig batteri-giganten Yuasa.
Se vejledningen i brug af startkabler fra bil til MC på Yuasa's hjemmeside under punktet. Motorcycle Battery Jump Start Guide.