Stilheden før stormen
Anslået læsetid: 1 Minutter
Mandag drager hele redaktionen mod Milano Italien. Eicma udstillingen, som er verdens største tohjuls-event. Tirsdag d. 05. november starter udstillingen officielt, og tirsdag, samt onsdag, er forbeholdt journalister og pressefolk.
Ducati, Honda og Yamaha har dog valgt at smugstarte allerede mandag aften. Disse tre afvikler mindre private pressemøder hvor de vil fremvise deres 2014 modeller. MagaCin vil naturligvis også være præsenteret der, så allerede mandag aften/nat vil vi løfte sløret for modellerne fra disse mærker.
MagaCin medarbejderne siger goddag til tre dage med ømme fødder og stor arbejdsbyrde. MagaCin læserne siger goddag til tre dage fyldt med nyheder og information om næste sæsons produkter.