SuperCross i Herning aflyst - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

SuperCross i Herning aflyst

Motorshow og Yamaha SuperCross & Freestyle Show 2021 aflyst
06/11-2020 kl. 12:32
Anslået læsetid: 2 Minutter

COVID-19 pandemien har ramt både motorcykelindustrien generelt og motorcyklisterne i en lang række lande meget hårdere end i Danmark.
Det er herligt at vi her til lands i år kunnet færdes relativt uhindret på motorcykel, og at vi i hele perioden er blevet mødt med smil, travlhed og optimisme samt god service hos importører, forhandlere og værksteder.
Men den globale pandemi har desværre blandt andet haft den effekt, at efterårets store MC messer Intermot i Köln og EICMA ved Milano i Italien er hhv. aflyst og udsat.
Og nu må vi desværre konstatere, at CORONA virus også får betydning for afviklingen af et utroligt populært dansk arrangement.
Den ærgerlige nyhed er offentliggjort i en pressemeddelelse fra Messecenter Herning, der indledes således:

“31. januar til 1. februar i år valfartede flere end 30.000 motorsportsentusiaster til MCH Messecenter Herning og Jyske Bank Boxen for at opleve de populære motorevents Motorshow og Yamaha SuperCross & Freestyle Show. Begge arrangementer skulle igen have fundet sted 4.-6. februar 2021, men coronasituationen og myndighedernes restriktioner tvinger arrangøren ASP Event til at aflyse begge arrangementer:”

Du kan læse den fulde pressemeddelelse på Messecenter Herning’s hjemmeside samt på sociale medier, hvor flere spørgsmål i kommentarerne allerede er blevet besvaret af arrangøren.

Motorshow og Yamaha SuperCross og Freestyle Show 2021 aflyses De to store motorevents, Motorshow og Yamaha…

Slået op af Supercross Herning, Jyske Bank BoxenFredag den 6. november 2020

Det er selvfølgelig trist, at arrangøren tvunget af omstændighederne må aflyse arrangementet i år. Men trods alt positivt, at man på ingen måde har kastet håndklædet i ringen vedrørende afvikling af fremtidige arrangementer.
Det fremgår nemlig også af pressemeddelelsen.

“- Flere samarbejdspartnere har også selv meddelt, at uvisheden og myndighedernes restriktioner betyder, at de ikke har mulighed for at medvirke i 2021. Det gælder også supercross-kørere fra flere forskellige lande, der kan få svært ved i det hele taget at komme til landet. Derfor ser jeg ingen anden udvej end at aflyse i 2021 og i stedet se frem til at vende tilbage med nye stærke motorevents i 2022, fastslår Lars Green.”

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start