Suzuki bekræfter deltagelse ved EICMA 2021
Officielle tilmeldinger til efterårets store mc-messe EICMA 2021 i Italien er senest er blevet bekræftet af både Yamaha og MV Agusta.
Nu har Suzuki fulgt trop og annonceret, at det japanske mærke også deltager ved den 78. udgave af arrangementet, som afvikles 23. – 28. November.
Utraditionel stand på messen
Og Suzuki har faktisk noget spændende nyt i ærmet til årets EICMA.
For japanerne nøjes nemlig ikke med at opsætte en traditionel stand, hvor alle mærkets 2022 nyheder kan besigtiges.
I år vil japanerne give økologi og interaktivitet ekstra opmærksomhed, så derfor er brugen af papir elimineret, og gæsterne opfordres til at benytte de digitale løsninger som stilles til rådighed.
Derudover får de besøgende mulighed for at bestille drømmemotorcyklen direkte på messen via Suzuki’s Smart Buy platform.
Udendørs demo-område
Og i år skal vi faktisk heller ikke nøjes med at se på, røre ved og prøvesidde 2022 nyhederne fra Suzuki.
For producenten stabler faciliteter på benene til såkaldt DemoRide, hvor gæsterne i år får mulighed for at prøvekøre de nyeste modeller:
Det kommer til at foregå i et specifikt udendørs område, men stadig inden for messens fysiske rammer.
Chefen har talt
Paolo Ilariuzzi – Director of Motorcycle and Marine Division of Suzuki Italy er i forbindelse med annonceringen citeret for følgende:
“Suzuki sees Eicma as an extraordinary showcase for the entire motorcycle sector.
The Milanese event puts motorized two-wheelers in the right light, which – today more than ever – represent the right ally to deal effectively and safely with the issue of individual transport.
Motorcycles and scooters offer emotions and a lot of freedom in the most adventurous raids as well as in small daily trips and are a perfect example of sustainable mobility.“