Tæm din MC
Danskerne kører alt for mange kubik, som har negativ indvirken på køre-evnerne hos ejerne. Hvorfor motorcykler købes for voluminøse her i landet, er der mange grunde til.
Det der gør en motorcykel svær at håndtere, er sjældent motorkraften, men oftest vægten, bredden og sædehøjden. Derfor bliver man ofte overrasket som erfaren motorcyklist og køreinstruktør, når de unge får beskeden: Køb stor og få den droslet, så kan du nemlig vokse med maskinen. Ja måske, men så får de så ikke lært kunsten på to hjul.
Det vigtigste for god begyndelse og indlæring er at materiellet ikke frygtes. Er der ingen angst for at maskinen vil vælte, at den ikke kan holdes eller lign. tør chaufføren prøve langt flere ting, som hurtigere modner og dygtiggør motorcyklisten.
Undertegnede har et godt eksempel fra egen familie. Konen skulle have MC-kørekort, og jeg skulle naturligvis vælge maskinen, for jeg ved jo alt om motorcykler. Dette lyder som historien hos mange motorcykelkørende par. Hun blev monteret på en af datidens supersport 600cc maskiner i flot lakering.
Efter to sæsonen, hvor fruen ikke fik kørt meget, kom beskeden. Jeg gider ikke køre den MC mere. En besked undertegnede ikke elskede. Jeg vil have en baby Ninja. Den sidder jeg godt på, den virker ikke tung og jeg kan altid nå jorden, så på den føler jeg mig tryg.
Min reaktion var straks. Jamen lille ven, den kan jo kun køre 160 km/t, så kommer vi jo aldrig frem, hvorefter hun tørt sagde: ”Og hvor ofte kører jeg så hurtig?” Så kunne jeg jo tænke lidt over den.
Hun fik sin vilje, og kommer nu selv i garagen og henter motorcyklen, for at køre en tur. Af egen fri vilje. Og når vi kører sammen kommer hun hurtigere frem på den lille, end da hun kørte den store hun åbenbart frygtede.
Som køreinstruktør ser man det ofte. Danskerne ankommer til motorcykelkurser, på maskiner de frygter. De lærer aldrig at køre maskinerne ordentligt, da de ikke kan udføre øvelserne grundet angsten for at tabe den dyrt indkøbte motorcykel.
Man ser det også blandt roadracing-talenterne. De der er startet på de små 80cc og 125cc maskiner, er dem vi senere finder i eliten. Deres ballast er bare bedre.
De helt unge der ender med stor maskine, droslet til lille effekt, bliver ofte skuffede. Droslingen gør oftest maskinen mindre harmonisk, så en lille udroslet er en bedre samlet pakke. Udtrykket at vokse med maskinen er også en fejl. De fleste danskere skifter motorcykel hvert 2-3 år, hvorfor maskinen ønskes udskiftet når stor MC må køres uanset om der tales droslet stor eller lille udroslet. De afmonterer altså aldrig droslingen.
I Sydeuropa er motorcykler et transportmiddel, og der kører mængder af mindre 250-400cc maskiner. De vil nemlig hellere køre end vise frem. Så kan vi tænke lidt over den.
Hvor ville det være dejligt hvis danskerne arbejdede sig op mod drømme-motorcyklen, så når de kom til den, magtede de også at køre den.
0 personer snakker om “Tæm din MC”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Kan ikke være mere enig. Efter mange år på alt imellem himmel og jord står der nu Aprilia 750 Shiver og en KTM 690 SM til konen og mig. Relativt smalle, lette og med masse af power helt fra bunden. Det giver optimal køreglæde når man føler overskud og kontrol. Og så kan de bremse.
Enig, Tommy. Imponator-effekten ved mange kubik og stor MotoGP-lignende sportscykel m. kåbe slører folks fornuftige valg af kværn.
Jeg håber at KTM får stor succes i Danmark med deres baby-Duke på 125 cc. Er selv fristet af den til by- og søndags-sognevejskørsel, men på de lange stræk er en stor maskine altså lækrere/mere komfortabel.
Tog mc-kort for 2 år siden i en alder af 53, købte en ny baby ninja og kørte 1 år på den. 2. år blev den byttet til en ER-6F. Glad for at jeg fik lært at køre det første år, for det er ikke i løbet af de 20 timer man tager kortet at man lærer det. 8000 km i første år og 11000 andet år. PS. jeg havde aldrig prøvet at sidde på en mc inden jeg begyndte i køreskolen, har heller ikke haft knallert eller lignende.
Så sandt så sandt.
Har også taget turen fra 125cc – 1000cc og efter længere pause så en 650'er sportstourer, den har flere kræfter som Kawa Z1000'eren havde dengang men styrer jo 1000 gange skarpere end det stive træge brædt, så efter 3 sæsoner har Suzuki'en stadig rigeligt med kræfter og den kan smides rundt fordi jeg ender den så godt nu.
Til touring ville jeg dog vælge lav ydelse og masser af kubik så rpm. og dermed motortemperatur holdes nede… Men den tid – den sorg.
Edit : "Flere kræfter END"
Min MC-historie til inspiration for andre: I begyndelsen 50 cc knallerter (ikke altid lige lovlige men nu er forbrydelserne forældede…); så en lang pause uden noget; så en brugt mega Yamaha XJR1200, et voldsomt bæst men sikken maskulin udstråling!; gik tilbage til en Ducati Monster med halvt så mange kubik, hvor jeg fik lært meget mere om dynamikken ved motorcyklads; nu opgraderet til en R1200GS (verdens bedste motorcykel!) fordi den opfylder alle mine behov for langdistance Adventure Touring.
Yamahaen var ikke et decideret fejlkøb, for jeg lærte på den hårde måde at tumle den store maskine (læs: den obligatoriske røvtur), selvom der sørme er meget jern i sådan en kværn! Men i bagklogskabens klare lys burde jeg nok have gået direkte til Ducatien. Fed-fed lille maskine; styrer skalpel-skarpt og kører nærmest sig selv gennem svingene, hvis bare man slapper af og lader den klare det hårde arbejde mens man nøjes med at lede og fordele arbejdet. Et perfekt samarbejde mellem mand og maskine – og det er jo det, det handler om.
Jeg er af stik odsatte overbevisning. Startede på en gsx-r 400 for 4 år siden, da jeg troede en 600 var stor og jeg var også itvivl om den kunne drosles. Bare jeg var gået direkte på 600 siger jeg i dag.