Tesi H2; klar til levering - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Tesi H2; klar til levering

Den længe ventede Bimota med kompressor og navstyring er endelig klar til levering
10/09-2020 kl. 10:59
Anslået læsetid: 1 Minutter

Rygtebørsen fik for alvor ben at gå på, da jungletrommerne spillede en sang om et muligt samarbejde mellem Kawasaki Heavy Industries og den italienske producent Bimota.

I november sidste år – ved EICMA i Italien – sprang Kawasaki bomben og trak klæderne af resultatet af et intenst samarbejde med den italienske producent, som fortrinsvis er kendt for opsigtsvækkende motorcykler baseret på allerede eksisterende og højt ydende motorer fra andre mærker.

Umiddelbart efter afsløringen i Milano gik snakken på, hvorvidt Tesi H2 faktisk skulle sættes i produktion, eller om den i virkeligheden bare var en showstopper, som skulle lede opmærksomheden over på Kawasaki-standen. Men snart florerede der spionbilleder af modellen på landevej, og senere offentliggjorde Bimota et billede på deres SoMe kanaler af to næsten produktionsklare eksemplarer.

Der var nu ingen tvivl om, hvorvidt modellen skulle indgå i arbejdsgangen ved samlebåndet, og for cirka to måneder siden opsnappede vi en video af den kompressorbestykkede djævel på racerbane.

Nu er tiden kommet, hvor det rent faktisk er muligt at bestille et eksemplar af den aggressive H2-fætter, og udsigterne for levering er faktisk ikke ret lange.

I et opslag på producentens facebookside skriver man, at de første modeller vil blive distribueret til det europæiske marked allerede fra den 1. oktober i år, og først derefter bliver maskinen skibet ud til andre markeder.
Det er også muligt allerede at forudbestille modellen, men selvom vi i Europa står øverst på listen, skal du alligevel være hurtig, hvis du vil have fingrene i sådan et missil; Bimota skriver nemlig også i opslaget, at modellen kun produceres i 250 eksemplarer.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start