Ducati Panigale 959 bliver den nye supersport fra Duc
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

The Never Ending Story

Ducati-historien er bogen der aldrig når sin afslutning
06/10-2015 kl. 22:00
Anslået læsetid: 1 Minutter

Motorcykler bliver bare større og større, i hvert fald når der står Ducati på tanken.

Ducati startede for alvor med ægte superbikes til pøblen med deres 916. Nuvel, tidligere fandtes 888, 851, 750 osv, men 916 superbiken blev den første gaderacer der kom på alles læber. Og på plakaten i alle drengeværelser.

Superbiken 916 blev hurtig til 996, som senere blev til 998 og 999. Så kom 1098 og derefter 1198. 1199 Panigale så så dagens lys, og i dag hedder tidens superbike fra Ducati 1299 Panigale.

Da Ducati' s racer blev større og større, opfandt Ducati også en lillebror til deres superbike, en såkaldt supersport. Dette kunne nemlig åbne en dør for dem der gerne ville køre Ducati sport, men ikke havde overfyldte bankbøger. Denne supersporter startede som Ducati 748. Senere blev det til 749 og 848. Nu hedder den lille racer fra Ducati 899 Panigale.

Nu gentager historien sig ifølge seneste information fra Ducati. Supersporteren, den lille racer fra Ducati, opgraderes nu igen og kommer i 2016 til at hedde Panigale 959. Den lille sportsmaskine bliver nu større end den store var, da Ducati for alvor begyndte på sportsmaskiner i nyere tid.

Det bliver spændende om vi snart skal se en ny lille sportsserie fra Ducati. Da selv den “lille” Ducati racer nu er “stor”. Flere rygter taler om en kommende 798 Panigale. Vi tror dog ikke rigtig på de rygter.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start