Tilbage til den vilde fortid
Vins Motors har annonceret at de på Eicma motorcykel-udstillingen i Milano vil fremvise fremtidens motorcykel, udstyret med den vilde totaks-teknologi. Vins Motors er på udstillerlisten, så noget viser de med garanti frem.
Ifølge Vins Motors vil de vise en 100 ccm og en 250 ccm V2 totakter. Begge motorer i en maskine der vil veje 40 kg mindre end konkurrenter med tilsvarende ydelse ifølge Vins Motors. Dette gøres ved udstrakt brug af fibermaterialer og vild ydelse i den iltre totakts-teknologi.
Også teknologisk omkring rammeopbygning vil Vins Motors sætte nye normer. Begge maskiner, både 100 og 250 ccm, vil blive udstyret med mono-affjedring både fortil og bagtil. Selve carbon-stellet vil være både ramme og luftfilterkasse i et.
Spændende at få totaktsduften tilbage i gadebilledet.