Touratech tilbehør til BMW R 1300 GS - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Touratech tilbehør til BMW R 1300 GS

Den tyske tilbehørsproducent er allerede nu klar med en myriade af ekstragrej til BMW's seneste adventure flagskib
28/10-2023 kl. 07:37
Anslået læsetid: 6 Minutter

Lamperne i presseloungen er knapt nok blevet kolde efter den officielle lancering af den seneste aftapning af den tyske übereventyrer – en lancering som må siges at have haft noget af en optakt.

Allerede i 2021 så vi spionfotos af en ny BMW R1300 GS i aktion, sidste år så vi en afslørende video af BMW R 1300 GS, endelig i Juni måned i indeværende år fik vi en officiel dato for lancering af nyheden stillet i udsigt, og for ganske få dage siden så vi de første mere afslørende billeder af BMW Motorrad’s største GS’er i den seneste inkarnation.

Køberne til den nye lettere og stærkere BMW med den distinkte forlygte, har hele fire forskellige varianter at vælge mellem. Men uanset hvilken model man måtte vælge, har tilbehørsproducenten Touratech, som traditionelt arbejder tæt sammen med BMW, allerede noget lækkert grej til at skrue på din 1300 GS.

MagaCin har kigget i kataloget, og herunder kan du se nogle af højdepunkterne.

Oppakning
Er du indehaver af en R 1300 GS, er der nok en rimelig sandsynlighed for, at du gerne vil på langfart. Og til den disciplin har Touratech ikke bare ét, men hele to forskellige bud på en løsning til oppakning.

De hårde Zega Evo-kasser tilbyder vandtæt opbevaring, not og fer-lukning med integreret silikoneforsegling, samtidig med at de giver bekvemmeligheden med en hurtigmonteringsmekanisme.

Fingervenlige låse med ergonomisk udstansede udløsermekanismer gør lågbetjeningen nem og ligetil, plus medfølgende ergonomiske håndtag gør det nemmere end nogensinde at bære sagerne af cyklen.

Kassen kan sikres yderligere mod tyveri eller manipulation ved hjælp af de medfølgende nøglelåse.
Systemet fås i størrelserne 31, 38 og 45 liter

Zega Evo

Du kan også hoppe på et sæt Zega Pro tasker, der ligeledes giver vandtæt opbevaring ved en not og fer-lukning med silikoneforsegling.
Den solide aluminiumskonstruktion er lavet af 1,5 mm aluminium og tilbyder en række bolt-on tilbehør til at udvide kassernes kapacitet og anvendelighed.
Systemet fås i størrelserne 31, 38 og 45 liter

Beskyttelse
For nyligt var MagaCin en tur i Hechlingen, hvor der på første hånd kunne konstateres, at køres der i udfordrende terræn uden for asfalten, koster det nemt nogle knubs.

Bundpladen på undertegnedes kursuscykel, R 1300 GS-forgængeren R 1250 GS, havde flere gange solid kontakt mellem underlaget og bundpladen.
En anden kursist satte sin maskine ud af spillet, ved at vælte uheldigt på en skarp sten, som penetrerede ventildækslet.

Med andre ord er det bare hammergod idé at beskytte sin adventuremaskine i almindelighed, men også sin BMW R 1300 GS, som let render op i over 400.000 kroner, hvis den står på gak og sjov i terrænet i særdeleshed.

Expedition bundpladen, som er fremstillet i fire millimeter tykt aluminium og forstærket med rustfrit stål, beskytter motoren mod nedefra kommende trusler.
Aftagelige plastikskinner absorberer stød, beskytter bolthoveder og giver en glideoverflade, mens dens lavprofildesign maksimerer frihøjden.

Beskyttelse til bunden

Ingen GS’er er komplet uden en omgang vandrør, og Touratech har naturligvis også noget af den slags på hylden.

Dem som tilbydes til R 1300 GS er fremstillet i 1″ rør af rustfrit stål, og danner et bur der vikler sig rundt om cylindrene og ventildækslerne for at beskytte dem mod jorden eller andre farer.

Touratech siger, at deres ingeniører har været meget omhyggelige med at designe bøjlerne så de sidder tæt for at holde cyklen så smal som muligt, så det er lettere at navigere udenom forhindringer.
Bøjler findes i en sølvfarvet elektropoleret finish eller med sort epoxybelagt finish.

Det er ikke billigt at udskifte plasten på en stor BMW adventurekværn, og derfor kunne der være god ræson i at udstyre sin R 1300 GS med bøjler til maskinens øvre dele. 

Sådan nogle har Touratech også på hylden og de er fremstillet af rustfri stålrør med en diameter på 25 mm og en godstykkelse på to millimeter.
De fås ligeledes i en sølvfarvet elektropoleret finish eller sort epoxybelagt finish.

Designet til at beskytte glasset, men også fremhæve stylingen af front-LED’en har vi forlygtebeskytteren.
Du kan hurtigt fjerne skærmen for at tørre støv og mudder af glasset og nemt klikke det på plads igen – også uden at skulle tage handskerne af.

Forlygtebeskytteren er fremstillet i sort pulverlakeret rustfrit stål

Kølerbeskyttere

Værre end en smadret forlygte er en punkteret køler. Og derfor kunne det måske være en god ide at købe sig et par Touratech kølerskærme til sin BMW R1300GS.

De laserskårne aluminiumsafskærmninger er konstrueret til at beskytte kølerne mod flyvende sten og andre genstridigheder, samtidig med at de sikrer tilstrækkelig luftstrøm til at holde motoren ved en sikker driftstemperatur. Det lamellerede finnedesign og den sorte anodiserede finish, skal også fremhæve designet af eventyrmaskinen.

Touratech foldespejle kan, logisk nok, foldes ind på farten for at undgå, at de bliver fanget i grene eller løv, mens du udfolder dig på smalle skovspor.
Når du er tilbage på asfalten igen, kan du hurtigt folde dem ud, og de er stadig justeret korrekt.

Kørsel i regn og dårligt vejr kan gøre dig våd helt op i nakken qua vand og snask fra bagdækket, der dækker alt med snasket vejsnavs.

Touratech Rear Splash Guard er fremstillet af en laserskåret aluminiumsplade og udvider det originale bagstykke på BMW R 1300 GS med en pæn færdig sort anodiseret aluminiumsplade, som sætter en stopper for balladen.

Sprayplade

Ifølge Touratech’s internationale hjemmeside, bliver produkterne klar til afsendelse midt i november måned.
Men så længe behøver du ikke vente på at anskaffe dig en R 1300 GS, som allerede nu er på lager hos de danske forhandlere.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start