Træf på toppen distanceret
Med godt 3.600 deltagere ved Træf på toppen, er Thy træf i år, med over 4.000 deltagere, løbet fra den gamle Skagen tradition.
Det skyldes sandsynligvis mange ting at træffet på toppen er gledet ned i rækken. Den massive politidækning, tidligere års grimme rygte omkring alkoholkørsel og voldsomme uheld på motorcyklerne, samt en kedelig mediedækning omkring en voldtægt i 2006.
Styrkeforholdet de to træf imellem kan let ændres igen næste år, efter de i Skagen er kommet igennem uden uheldigheder, mens Thy i år er endt med en grim voldssag i medierne. Se mere her.
Et er dog sikkert. Mange af uheldighederne er kraftigt medieopblæste. Alkoholkørsel, vold og voldtægt er selvsagt aldrig acceptabelt, men holdt op imod mængden af deltagere ved de to træf, opfører flertallet sig eksemplarisk.
At næsten ingen forlader et stort træf mens de er alkohol-påvirket, viser at langt flertallet af nutidens motorcyklister er fornuftige individer.
Vi vil ikke betænke os et splitsekund før vi drager mod næste års store festbrag.